Nåå ja, hunden er væk

Så er det afgjort

Fredag d. 9. august var min kæreste og jeg i Varde for at se på nogle Cavalier King Charles Spaniel hvalpe. Vi kørte fra Aabenraa klokken 18:45 og ankom hos hvalpene omkring klokken 20. Jeg glædede mig som et lille barn hele vejen og min kæreste troede at jeg var ved at gå fra forstanden. Da vi så kørte igennem villakvarteret og begyndte at lede efter det rigtige husnummer tog jeg mig sammen. Allerede på vej til døren opdagede manden i huset os så vi stod kun 5 sek. ved døren inden den gik op. Vi gav hinanden hånden og præsenterede os ved navn. Så gik vi fra bryggers, ind gennem køkkenet og ind i en lækker stue. Inde i stuen sad konen i huset på gulvet med en ammende Black and Tan Cavalier. Konen C rejste sig op og hilste på samme måde som hendes mand havde gjort. Morhunden A blev liggende men sendte lige kæresten og jeg et blik. Hun skulle slf. lige se hvem det var der var kommet på besøg.
Da A var færdig med at amme fandt C de to Black and Tan tæve som jeg skulle se på frem fra kuldet bestående af 6 hvalpe. De var simpelthen så søde at se på og fyldte ikke mere end lige en håndfuld. A sagde slet ingen ting til at vi, fremmede, tog hendes hvalpe op. C fortalte os at hun var vandt til at fremmede kom på besøg og håndterede hvalpene. I huset boede der desuden en dreng og fætteren var på besøg. Dette viser at hvalpene er van til forskellige folk i hjemmet hvilket kan komme dem til gode senere i livet.
Choko til højre og hendes søster til venste.
Efter et kort øjeblik gik vi med hvalpene ud i køkkenet hvor C fandt et håndklæde frem som hun lagde på bordet. Hvalpene blev sat på håndklædet og vi satte os omkring bordet. Her sad vi så i næsten to timer og snakkede om hvad det vil sige at have en hund og specielt en af racen Cavalier King Charles Spaniel. Jeg fortalte C og hendes mand om min tidligere Cavalier Molly som desværre blev aflivet i sommerferien. De fandt hurtigt ud af at jeg har et kendskab til racen og jeg fortalte dem om mine fremtidsplaner med hunden. Efter næsten to timer var gået satte min kæreste og jeg os i bilen for at køre hjem til Aabenraa. Så snart vi var kørt afsted fik jeg følelsen af ro i kroppen. Jeg var med det samme klar over at dette var det rigtige.
Her er Choko i mine arme for første gang
Siden hen har jeg besøgt hende to gange mere.
Da hun var 5 uger kørte jeg op på hvalpe visit med to af mine veninder. Hvalpene var nu blevet flyttet ind i køkkenet og der var meget mere gang i dem. De kom nu løbende ud til døren da vi kom ind og de ville meget gerne snakkes med. Moderen var også mere snaksalig og hun havde intet imod at vi tog hvalpene op.

Choko faldt i søvn på en meget spøjs måde mine arme

Her sover hun efter at have leget lidt
Den 3. gang jeg besøgte hende var det med min mor og hendes kæreste. Hvalpene var da blevet 6 uger gamle og da vi ankom til huset var det C’s søn der åbnede døren for os. Han fulgte os om i haven hvor C sad på et tæppe med tæven og hvalpene vimsende rundt på græsset. Hvalpene var blevet endnu mere livlige og aktive end bare ugen forinden. De legede med hinanden og bed i hinandens ører. De gemte sig inde i buskene og kom hen og bed lidt i vores sko og bukser som sunde og raske hundehvalpe nu en gang skal gøre.

Choko Sidder på bedstemors skød

Det var først her i deres 6. uge at jeg var sikker på hvilken en af hvalpene der skulle være min Choko og det blev “den lille” Hun var den mindste ved fødslen. Choko fik hilst på min mor “bedstemor” og på “papbedstefar”. Min mor synes altså ikke at hun vil være bedstemor til min hund 😉
Choko fik et lille rødt halsbånd på så hun kan vænne sig til det

Hun har nu lært at bruge de små spidse hvalpetænder

Man kan lige ane det røde halsbånd i hende nakke
Idag er der kun en weekend der skal overståes og så kører kæresten og jeg nord på for at hente mit lille vidunder. Alt er købt ind og klart til hendes hjemkomst. Nu skal jeg bare lige have en forsikring til hende og så er jeg officielt 100% klar til at Choko kommer hjem til mig og min kanin Bailey at bo 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nåå ja, hunden er væk