2013, året der gik

Oh yes. Jeg har også tænkt mig at remse, det nu snart, overståede års store personlige begivenheder op. 2013 har været år hvor jeg har fundet en hverdagsrytme, hvor jeg har oplevet nye ting, skabt nye venskaber og mistet nogen jeg holder af. I modsætning til sidste år hvor jeg flyttede 4 gange i løbet af et år, har jeg i år ikke skiftet adresse en enste gang.

Sidste nytår satte jeg mig nogle nytårsforsæt, 6 af slagsen. se dem HER. Der gik kun 2 måneder af det nye år før jeg brød et af mine nytårsforsæt. Jeg redte mine dreadlocks ud. Jeg savnede simpelthen bare at kunne rede mit hår igennem. I løbet af de 3 måneder med dreadlocks var mit hår virkeligt blevet længere. Yeeees. Og nu vi er ved hårsnakken jeg vil også lige fortælle at jeg har overholdt mit nytårsforsæt nummer 1. Jeg har ikke skiftet hårfarve en eneste gang, blonde all year. Men jeg vil dog starte det nye år med at få min naturlige hårfarve.
Jeg fik ikke taget en hundetræneruddannelse da jeg, trods frivilligt arbejde i byens hundklub, ikke fik min uddannelse af klubben.
Jeg blev på Aabenraa statsskole og jeg har nu gået længere tid på det gymnasie end jeg gjorde på noget andet gymnasium. Jeg havde nogle gode eksamener i sommers og jeg har fordoblet mit gennemsnit siden jeg gik på Tønder gymnasium. I foråret tog jeg min klasse med mig i sommerhus og bortset fra en enkelt lussing eller to var det en skide hyggelig tur hvor vi lærte hinanden at kende på en helt anden måde.
Mht. de to sidste nytårsforsæt fra sidste år må jeg ærligt indrømme at jeg har fejlet. Jeg har spist såååå mange chips og mistet endnu mere kontakt til mine gamle venner end jeg gjorde i 2012. But that’s just life.
Ud over mine nytårsforsæt er der også sket andre ting i mit liv. I maj mødte jeg min store kærlighed. Vi startede ud med at møde hinanden på skolen og kom så til at snakke. Jeg tog med ham til koncert hvor han skulle spille med hans band. Vi mødtes ofte og så en hel masse gode film sammen, men blev endnu ikke kærester. Vi kom til juni, eksamenstiden. Det var super rart at have ham hos mig og vi hjalp hinanden med forberedelserne og krydsede fingre for hinanden. Jeg var til eksamen i matematik, NF og tysk. Tyskeksamen gik bedst og jeg fik 12! sådan, det var virkelig en sejr for mig.
Da eksamenstiden var ovre og sommerferien nærmede sig, kom jeg i snak med min fætter og hans kone. De bor i København og har to børn sammen. Trods jeg nu var blevet meget glad for min flirt var vi endnu ikke kærester, så jeg besluttede mig for at tilbringe en måned i KBH som barnepige.
Det var rigtig hyggeligt at være i KBH, selv om jeg savnede min fyr. Dagene gik med at cykle børnene til og fra børnehave og vuggestue, lege med børnene, sidde i lejligheden og se serier og udforske byen. Da jeg den ene weekend i måneden var hjemme for at tilbringe noget tid med ham den søde, indrømmede han at han savnede mig og spurgte om vi skulle være kærester, hvilket jeg selvfølgelig svarede ja til. Jeg rejste så tilbage i KBH. Da der kun var to dage tilbage af min tid i KBH ringede min mor til mig med en meget sørgelig besked som jeg aldrig vil glemme.
Da jeg var i København blev min elskede lille hund Molly passet af min mor. Molly var lige knap 8 år og led af mange forskellige sygdomme. Allergi, gigt, hjertefejl og kræft. Hun havde en kraftknude ved det ene bryst og knuden var vokset rigtig meget i løbet af det sidste halve års tid. Min mor havde haft Molly til dyrlæge og dyrlægen havde sagt, at hvis Molly ikke blev opereret snart, ville kræftknuden dræne hende for energi og hun ville dø af det. Derfor tog min mor og jeg beslutningen at lade hende bleve opereret. Da min mor ringede dagen for operationen, en time efter operationen var startet kunne jeg med det samme høre at tingende ikke var gået som vi havde håbet. Min mor fortalte mig at Molly, på grund at hendes hjertefejl, ikke havde haft energien til at klare operationen. Molly var blevet aflivet kort efter bedøvelsen og jeg skulle aldrig mere se hende. Jeg tror at det var det hårdeste jeg nogensinde havde fået at vide. Jeg havde ikke set Molly i snart 3 uger og nu skulle jeg aldrig se hende igen. Min mor kørte hende hjem til min far. Molly blev begravet ude på marken hvor vores gamle hund Pjevs også er begravet. Molly har betydet så meget for mig og vi har brugt utallige timer på at træne og gå lange ture sammen. Hun har været der for mig når jeg var ked af det og hun har fjollet rundt med min når jeg var glad. Vi har gået til prøver sammen og løbet agility sammen. Vi har svømmet sammen og vi har puttet sammen. Hun var en helt særlig hund og kunne ikke sammenlignes med nogen anden. Jeg elskede hende så meget.
Da Juli var overstået og jeg kom hjem til Aabenraa igen, havde jeg kun 3 dage med min kæreste inden jeg endnu en gang to afsted. Denne gang mod syd. For at være helt præcis, til Wacken. Verdens største metal festival i tyskland. Jeg var der nede i 5 dage. Dagene stod på mega god musik. Jeg hørte bla. Alice Cooper, Deep Purple, Russkaja og Doro. Da jeg kom hjem fra Wacken var jeg helt vildt træt og beskidt.
Kort efter jeg var vendt hjem fra festivallen, begyndte skolen endnu en gang og jeg skulle begynder i 2. HF. Jeg startede ud med at være guide for den nye 1. Q og var med på introtur med Mike fra min klasse. Det var super hyggeligt at møde alle de nye, forhåbningsfulde 1. g’ere og så fik jeg da også den introtur jeg ikke selv kom med på 2012, fordi jeg startede ca en måned senere end de andre.
D. 9. September var også en meget speciel dag. Efter 5 uger med i alt 4 ture til Varde kom dagen endelig. Dagen hvor jeg skulle hente mit nye familiemedlem. Dagen hvor jeg skulle hende min lille Choko. Choko er min Cavalier King Charles Spaniel hvalp. Hun er nu lige knapt et halvt år og i hendes værste lømmelalder. Hun kommer ikke når man kalder og hopper lige i hovedet på en når man vil snakke med hende. Men skøn, det er hun nu alligevel. Efter Mollys død var jeg meget ked af det og rastløs. Jeg fik det virkeligt dårligt og rystede i hele kroppen i perioder og fik ondt i maven. Jeg kunne ikke forstå at jeg havde det så dårligt indtil min kæreste havde en idé til grunden. Jeg savnede Molly, jeg savnede glæden en hund kan give en og den tryghed man føler i nærheden af en hund. Da jeg fik Choko fik jeg det med det samme meget bedre. Choko er en skøn lille hund fuld af fart og glæde. Hun elsker at lege og at putte og hun elsker alle hun møder på sin vej.
I starten af oktober besluttede min kæreste og jeg os for at flytte sammen, i løbet af en uges tid havde vi fået flyttet alle hans ting (ca det der svare til en flyttekasse og 3 møbler) over i min lejlighed. Når man tænker over det, er det et stort skridt at tage i et forhold, men for os føltes det som det mest naturlige selv om vi kun havde været kærester i 3 måneders tid. Han var alligevel altid hos mig, spiste hos mig, sov hos mig og gik i bad hos mig. Så vi tænkte hvorfor ikke. Vi bor stadig sammen og det går rigtig godt. Lige i øjeblikket sidder han ved siden af mig og nørder Xbox.
D. 2. December var endnu en dag jeg aldrig vil glemme (dem er jeg vidst oppe på et par stykker af i år). Det var nemlig dagen hvor min pony Fame fik et føl. Lille Snowstorm kom til verden dagen inden den anden store storm ramte Danmark. Han blev født ude på marken hvor Fame klarede det hele selv. Nu er han snart 1 måned gammel og sikke en stærk bisse han er blevet. Han har fået tænder og dem bruger han flittigt til at bide med. Både i min jakke, men også i de andre heste på marken. Han er ikke bange for noget at allerede på 3. dagen stak han af fra sin mor så Fame blev nødt til at løbe efter ham og ikke omvendt. Nu hvor han har fået tænder spiser han også græs og hø lige som de andre gør. Sikke skøn han er
Nu er året ved at være omme. 2013 har været et år hvor der er sket rigtig mange følelsesmæssige ting for mig. Jeg har fundet kærlighed hos min kæreste og mine dyr og jeg har mistet min elskede Molly.
Nu hvor året nærmer sig sin ende vil jeg afslutte med at sætte mig nogle nye nytårsforsæt
1. Jeg vil tabe mig de sidste 7 kilo jeg mangler for at nå mit mål, dette skal ske i form at bedre kost og mere motion.
2. Jeg vil begynde til agility med Choko
3. Jeg vil afslutte min HF på Aabenraa Statsskole
4. Jeg vil begynde at studere i enten Århus eller København
5. jeg vil skille mig af med tøjet i min garderobe jeg ikke går med
6. Jeg vil blive ved med at elske og holde af.

Ugen i sætninger

Skrive SSO og lave ingenting mandag til onsdag middag
Modtage sims 3 onsdag eftermiddag
Spille sims hele resten af onsdag og en del af torsdag
Skrive SSO resten af torsdagen 

Ikke sove natten mellem torsdag og fredag

SSO afleveret fredag morgen
Shoppede julegaver med kæresten fredag middag
Pakkede fredag eftermiddag
Kørte hen til mor og hendes kæreste fredag aften
Fodrede 3 islændere, 1 connemara og et føl 
Fejrede juleaften med mor og hendes kæreste, med min kæreste og min bror
Tørrede hundehvalps tis op
Fik nye ridebukser i gave
Fik Dr Martens støvler i gave
Samlede hundehvalps lort op

Operation "ingen slik i hverdagen"

Nu er det endnu en gang tid til en af mine “nu vil jeg altså tabe mig” perioder i mit liv. Det sker af of til. Da jeg kom hjem fra efterskolen opdagede jeg at jeg havde taget 13 kilo på! Dengang var jeg ret ked af vægten, men var også godt selv klar over at jeg ikke ville kunne få mig selv tvunget ind i et fitnesscenter eller i løbetøj. Jeg er nemlig ikke en person der interessere sig for sport, og altid har hadet idræt. Jeg har været hestepige siden jeg var 7 år gammel og begyndte på at gå til agility med min hund da jeg var 11 år. Det er de eneste to former for sport, der interessere mig. Dette skyldes, at jeg elsker, at arbejde med dyr.
Da jeg kom på efterskole solgte jeg min pony (det er hende jeg har købt tilbage igen, som lige har fået føl) og jeg blev meget inaktiv, og spiste meget fed mad og slik. Jeg gik på en kreativ efterskole, hvor jeg havde musik som linjefag. Idrætstimerne var mere eller mindre valgfri, og bestod for det meste af at spille rundbold eller dødbold. Maden på skolen havde ikke ligefrem slankemad som prioritet. Pga. den korte tid til at spise, spiste man hurtigt og mærkede derfor ikke hvornår man var mæt, så man spiste for meget. Efter skole gik jeg ofte op på tankstationen med mine veninder for at spise pomfritter, købe chips med dip eller blandselv slik. Når jeg var på værelset spiste jeg meget slik og så film, så jeg tog 13 kilo på i løbet af de 10 måneder jeg gik på efterskole. Da jeg kom hjem og stillede mig op på vægten, gik det først rigtig op for mig, at jeg virkeligt havde taget på. Jeg var blevet meget rundere i ansigtet end jeg var inden efterskolen og min krop var blevet fed i stedet for muskuløs som den plejede at være.
Før efterskolen – Efter efterskolen (December 2010)
Da jeg kom hjem fra efterskolen, besluttede jeg mig derfor for, at jeg ville tabe mig. Jeg begyndte derfor, at cykle i skole i stedet for, at bliver kørt af min mor som jeg ellers ofte blev. Jeg begyndte at gå flere, og længere ture med min hund Molly. Jeg fik et job, hvor jeg arbejdede som hjælper på et handicap ridehold, hvor jeg skulle gå og løbe rundt med den hest de handicappede red på. På samme tidspunkt red jeg en pony en gang imellem. Jeg spiste også sundere. Jeg skar meget ned på slikket, og spiste flere grøntsager end jeg plejede. På den måde tabte jeg mig 7 kilo. 
7 Kilo lettere 10 måneder senere (Oktober 2011)
Da der så var gået halvandet år mere efter jeg havde tabt mig de 7 kilo, valgte jeg at flytte skole og dermed også flytte hjemmefra. Jeg flyttede fra min fødeby Tønder til Flensborg i Tyskland for, at gå på Duborgskolen i Flensborg. Da jeg boede i Flensborg, begyndte jeg endnu engang at spise usundt og drikke for meget alkohol. Jeg drak næsten hver weekend, flere dage i weekenden, og levede stort set af toastbrød med smøreost, spaghetti med ketchup, og slik. Jeg tog endnu engang på. 5-6 kilo.
5-6 kilo ekstra (april 2012)
Da jeg så flyttede hjem igen og endnu engang kom i nærheden af en vægt, og derefter kiggede på mig selv i spejlet, besluttede jeg mig endnu en gang for at ville tabe mig. Jeg satte mig et mål der hed “ingen paneret mad i et år”. Jeg holdte det ret godt og tabte mig nogle kilo. Efter nogle måneder, flyttede jeg endnu en gang fra Tønder, men denne gang til Aabenraa, for igen at starte på en ny skole. Ud over at droppe det panerede mad, begyndte jeg også at spise mest kylling og lavede meget salat, jeg krydrede min mad godt for, at øge forbrændingen. Jeg spiste brune ris i stedet for alm. hvide ris. Jeg spiste grov brød, og rugbrød i stedet for toastbrød. Jeg gik mange ture med Molly. Derfra har min vægt gået svingende op og ned, men mest ned. I sommerferien arbejdede jeg så i KBH, hvor jeg passede børn. Hver dag cyklede jeg 12 km. Jeg tabte mig 3 kilo i sommerferien. Jeg har nu siden efterskolen tabt mig 9 kilo og er kun 5 kilo fra mit mål.
August 2012                          –                            Februar 2013                       –                       December 2013
Så nu har jeg endnu engang taget mit vægttab op. Siden jeg har fået en kæreste er jeg igen begyndt at spise mere usundt, fordi vi sidder og hygger med slik til film. Jeg spiser heller ikke så sund aftensmad mere, da han tit ikke er hjemme til aftensmad, og jeg så ikke gider lave noget ordenligt. Men nu skal det til at ændre sig. Fra nu af hedder det ingen slik i hverdagen og ordenligt mad til aftensmad!
Jeg er godt nok spændt på at se om jeg nogensinde når mit mål…

p.s. Jeg spiste Chokoladekage efter aftensmad…. ups…

De første 3 måneder med en hvalp

Idag er det helt præcist 22 uger siden at min kæreste og jeg hentede vores lille Choko i Varde. Siden da er der sket mange ting. 
Choko 3 dage efter jeg fik hende, det var den aften hun blev tabt.
Vi fik en meget hård start kort efter at Choko var kommet hjem til os da min veninde var så super uheldig at tabe den lille skønne hundehvalp. Choko landede uheldigt og brækkede hendes venstre bagben. Det var en forfærdelig aften med 1.5 times venten på dyrlægevagten, røngtenfotografering og en nat med en hvalp på 8 uger og 3 dage der vågnede hver halve time og skreg af smerte. Dagen efter tog vi endnu en gang ind til dyrlægen hvor hun fik lagt en gibs på hendes ben der gik helt fra hoften og ned om poten. Så snart hun havde fået gipsen lagt og hun vågnede fra bedøvelsen havde hun ikke længere ondt. Hun lærte hurtigt at gå med gipsben, jeg  er virkeligt imponeret af hendes gåpåmod. 

Choko den første dag med gips på
Tiden hvor hun havde gips på er en meget vigtig periode for en hvalps udvikling da det er i de første 14 uger af en hvalps liv at den skal opleve en hel masse ting for at lære ikke at være bange for ting man møder ude i den store verden. Pga. gipsen blev det en ekstra stor opgave da hun ikke måtte overanstrenges. Derfor tog jeg hende på armen hver dag, flere gange om dagen og gik en tur med hende. Når vi kom forbi ting jeg syntes måtte være ekstra spændende for en hvalp satte jeg hende ned nogle minutter inden jeg samlede hende op og gik videre med hende. Hun blev sat ned ved skovsnegle, hundelorte, blade, grene, vand, sand, andre hunde, strand og andre ting. Selv om hun havde gipsben var hun stadig en rigtig hundehvalp der elskede at lege og løbe rundt. Vi havde hende med til hvalpeleg en enkelt gang med gips på, gipsen stoppede hende bestemt ikke i at lege som i kan se på billedet nedenunder. Efter 3 uger med i alt 4x røntgen og 3 skift af gips fik hun endeligt gipsen af.

Choko til hvalpeleg med gips på.
Imens Choko havde gips på begyndte vi også til hvalpetræning på DKK’s hvalpehold i tørsbøl. Da vi startede på holdet var vi 4 i alt og da vi sluttede i november pga. julepause var vi omkring 12 på holdet. Choko har haft meget svært ved at koncentrere sig til hvalptræning da hun elsker alle andre hunde og helst ville lege i stedet for at træne. Hun fik da lært at sidde på kommando og sidde på plads inden vi gik på ferie. Nu har hun også lært at dække og gå pænt i snoren. Hun er super god til indkald og kommer også når man kalder, selv om hun er midt i at lege. Hun er også begyndt at hygge meget mere. Hun ligger næsten hele tiden ved mig i sofaen når jeg er hjemme. Lige nu ligger hun ved siden af mig og sover. På billedet nedenunder sad jeg og surfede rundt på internettet da hun pludselig kom snigende op i mine arme for at nusse lidt.

Choko kom snigende op i mine arme
Hun har været ret slem til at bide i fingre i denne periode hvor hun har tabt hendes mælketænder. Dette er heldigvis ved at være ovre nu og hun mangler kun at tabe hjørnetænderne endnu. Utroligt nok har hun ikke bidt en eneste ting i stykker som ikke har måtte bide i. Hun er også blevet rigtig god til at forstå et nej. Hvis hun får et nej stopper hun med det samme den uønskede adfærd hvilket et er meget rart. Hun er desværre ikke helt renlig endnu, dette skyldes nok at renlighedstræningen ikke blev holdt ved lige i perioden hvor hun havde et brækket ben. Hun var nemlig næsten renlig inden hun brækkede benet. øv, øv. Men sådan er det jo. Hun mærker heldigvis slet ingenting til benet mere. Det er helet helt som det skal og musklerne er også genoptrænet helt uden vi har gået til nogen form for genoptræning med hende. Vi har bare gået ture som normalt og taget nogle ture på stranden, hvilket er rigtig godt for genopbygning af muskler.
Choko tager sig lige en lille lur i bedste Choko stil
Når jeg kigger tilbage på tiden hvor vi fik hende og ser hvilken forandring hun har gennemgået kan jeg ikke andet end at blive imponeret. Hun er vokset rigtig meget siden hun var 8 uger gammel. Hendes motorik er blevet meget bedre og hun falder ikke længere som hvalpe gør når de løber afsted. Hun har smidt næsten alle mælketænder. Hun lystre på hendes navn. Hun kommer når man kalder. Hun spiser næsten op når hun bliver fodret. Hun forstår at hun skal blive i stuen når vi tager afsted i skole eller når vi skal i seng. Hun vækker os om morgenen inden hun laver uheld inde. Hun er en fantastisk lille hund som jeg glæder mig rigtig meget til at dele de næste 16 år med.
Fra 8 til 18 uger