Første dag med Cavalieren Choko

5 måneder med kæresten og SSO

Så er det 5 måneder siden at jeg blev kærester med min kæreste og der er sket mange ting siden da. Min gamle hund Molly døde, jeg købte min lille Choko som i skrivende stund ligger lige ved siden af mig. Min kæreste er flyttet ind hos mig og min hest har fået et føl. Man må sige at de positive ting tager over lige for tiden. Det er vildt så mange ting der er sket på blot 5 måneder. Igår havde min kæreste og jeg 5 måneders dag som vi fejrede ved at tage til Flensborg på shoppingtur og romantisk middag på mc D med min kærestes reserve bedstefar. Det var super hyggeligt at gå rundt i flensborg by i juletiden. Der var fyldt med mennesker og boder på gaden. Der var en rigtig julestemning i gaden og jeg endte med at købe julegaver til mine forældre.

Fra halloween
Idag har dagen stået på hvalpeleg, overspringshandlinger, The Walking Dead og SSO skrivning. Kender i det at når man skal have lavet en vigtig opgave virker alt andet bare 100 gange mere spændende end det plejer at virke?
Choko til hvalpeleg idag, Choko er forrest i billedet
 I morgen er det to uger siden at min pony Fame fødte hendes søn Snowstorm. Vi havde længe troet at hun var drægtig, men da der gik så lang tid begyndte vi at komme i tvivl. Drægtigheden var et uheld men nu hvor det var sket er vi heller ikke kede af det. Fame var blevet tykkere og tykkere og vi havde regnet med at der ville komme et føl omkring oktober, men der kom aldrig noget føl indtil min mor ringede til mig klokken 10 en mandag formiddag og fortalte at der nu stod et føl ude på marken. Min kæreste og jeg skyndte os derfor hjem fra skole og kørte afsted mod als hvor Fame står opstaldet hos min mor. Da vi nåede frem 3 kvarter senere stod de begge op side om side. Fame var blevet liggende efter fødselen hvilket ikke er normalt og føllet var kommet op at stå før Fame. Min mors veninde var derfor gået ind på marken og fik puffet Fame om at ligge på siden hvorfra Fame selv rejste sig. Det havde været en hård fødsel. Som i kan se på Fame på billedet havde hun været gennemblødt af anstrengelserne. Om eftermiddagen sendte min mor mig så en besked om at Fame havde født moderkagen hvilket er en super god ting da de ellers kan blive forgiftede. De føste 5 dage gik Annabell (som jeg havde døbt føllet) Fame og lærte hinanden at kende. Da det så blev fredag tog jeg igen hen til min mor for at være der i weekenden. Jeg brugte meget tid ude ved føllet og Fame og lige pludselig stillede Annabell sig op og tissede. Hun tissede ud fra under maven… UPS! Annabell er en hingst, hun er en han. Derfor blev jeg nødt til at fortage en navneændring og han hedder nu Snowstorm hvilket er meget passende. Han er et decemberføl, hvilket er ret sjældent og 4 dage efter hans fødsel var der storm og der lå sne. Desuden bliver han med alderen hvid hvilket allerede er begyndt at ske. Han er allerede meget lysere end på billedet nedenunder.

Fame og Snowstom på fødselsdagen

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Første dag med Cavalieren Choko