De første 3 måneder med en hvalp

Idag er det helt præcist 22 uger siden at min kæreste og jeg hentede vores lille Choko i Varde. Siden da er der sket mange ting. 

Vi fik en meget hård start kort efter at Choko var kommet hjem til os da min veninde var så super uheldig at tabe den lille skønne hundehvalp. Choko landede uheldigt og brækkede hendes venstre bagben. Det var en forfærdelig aften med 1.5 times venten på dyrlægevagten, røngtenfotografering og en nat med en hvalp på 8 uger og 3 dage der vågnede hver halve time og skreg af smerte. Dagen efter tog vi endnu en gang ind til dyrlægen hvor hun fik lagt en gibs på hendes ben der gik helt fra hoften og ned om poten. Så snart hun havde fået gipsen lagt og hun vågnede fra bedøvelsen havde hun ikke længere ondt. Hun lærte hurtigt at gå med gipsben, jeg  er virkeligt imponeret af hendes gåpåmod. 

Tiden hvor hun havde gips på er en meget vigtig periode for en hvalps udvikling da det er i de første 14 uger af en hvalps liv at den skal opleve en hel masse ting for at lære ikke at være bange for ting man møder ude i den store verden. Pga. gipsen blev det en ekstra stor opgave da hun ikke måtte overanstrenges. Derfor tog jeg hende på armen hver dag, flere gange om dagen og gik en tur med hende. Når vi kom forbi ting jeg syntes måtte være ekstra spændende for en hvalp satte jeg hende ned nogle minutter inden jeg samlede hende op og gik videre med hende. Hun blev sat ned ved skovsnegle, hundelorte, blade, grene, vand, sand, andre hunde, strand og andre ting. Selv om hun havde gipsben var hun stadig en rigtig hundehvalp der elskede at lege og løbe rundt. Vi havde hende med til hvalpeleg en enkelt gang med gips på, gipsen stoppede hende bestemt ikke i at lege som i kan se på billedet nedenunder. Efter 3 uger med i alt 4x røntgen og 3 skift af gips fik hun endeligt gipsen af.

Imens Choko havde gips på begyndte vi også til hvalpetræning på DKK’s hvalpehold i tørsbøl. Da vi startede på holdet var vi 4 i alt og da vi sluttede i november pga. julepause var vi omkring 12 på holdet. Choko har haft meget svært ved at koncentrere sig til hvalptræning da hun elsker alle andre hunde og helst ville lege i stedet for at træne. Hun fik da lært at sidde på kommando og sidde på plads inden vi gik på ferie. Nu har hun også lært at dække og gå pænt i snoren. Hun er super god til indkald og kommer også når man kalder, selv om hun er midt i at lege. Hun er også begyndt at hygge meget mere. Hun ligger næsten hele tiden ved mig i sofaen når jeg er hjemme. Lige nu ligger hun ved siden af mig og sover. På billedet nedenunder sad jeg og surfede rundt på internettet da hun pludselig kom snigende op i mine arme for at nusse lidt.

Hun har været ret slem til at bide i fingre i denne periode hvor hun har tabt hendes mælketænder. Dette er heldigvis ved at være ovre nu og hun mangler kun at tabe hjørnetænderne endnu. Utroligt nok har hun ikke bidt en eneste ting i stykker som ikke har måtte bide i. Hun er også blevet rigtig god til at forstå et nej. Hvis hun får et nej stopper hun med det samme den uønskede adfærd hvilket et er meget rart. Hun er desværre ikke helt renlig endnu, dette skyldes nok at renlighedstræningen ikke blev holdt ved lige i perioden hvor hun havde et brækket ben. Hun var nemlig næsten renlig inden hun brækkede benet. øv, øv. Men sådan er det jo. Hun mærker heldigvis slet ingenting til benet mere. Det er helet helt som det skal og musklerne er også genoptrænet helt uden vi har gået til nogen form for genoptræning med hende. Vi har bare gået ture som normalt og taget nogle ture på stranden, hvilket er rigtig godt for genopbygning af muskler.

Når jeg kigger tilbage på tiden hvor vi fik hende og ser hvilken forandring hun har gennemgået kan jeg ikke andet end at blive imponeret. Hun er vokset rigtig meget siden hun var 8 uger gammel. Hendes motorik er blevet meget bedre og hun falder ikke længere som hvalpe gør når de løber afsted. Hun har smidt næsten alle mælketænder. Hun lystre på hendes navn. Hun kommer når man kalder. Hun spiser næsten op når hun bliver fodret. Hun forstår at hun skal blive i stuen når vi tager afsted i skole eller når vi skal i seng. Hun vækker os om morgenen inden hun laver uheld inde. Hun er en fantastisk lille hund som jeg glæder mig rigtig meget til at dele de næste 16 år med.