Folkene på min vej

Eksamenstiden er skudt igang!

Igår havde jeg sidste skoledag på Aabenraa Statsskole, en dag som jeg har ventet 4 år på. Efter 3 forskellige gymnasier på 4 år har jeg nu endelig nået det punkt hvor jeg skal til at læse bøger og noter igennem så jeg kan få en hue på hovedet. Det var jo oprindeligt den røde hue jeg gik efter, men nu endte jeg i en HF og modtager derfor en flot hvid hue med lyseblå bånd idag eller imorgen. Men nu vi snakker om idag er dagen i dag en dag der står på læsning. Jeg skal nemlig op til KS-eksamen imorgen klokken 9. KS er en sammensmeltning af Religion C, Samfundsfag C og Historie B. Jeg har så den fordel at jeg også har Samfundsfag på B niveau, så den viden kan jeg tage med mig. Jeg har trukket “Det gode samfund” som emne, så jeg skal fortælle om de 3 velfærdsstatsmodeller, slaget på fællen og kanslergadeforliget samt hvordan man kan trækker paralleller mellem kristendommen og den danske velfærdsstat med udgangspunt i fortællingen om den barmhjertige samaritaner. Jeg er nu slet ikke bange for at dumpe, men det bliver nu alligevel spændende at se hvordan det kommer til at gå. 
På fredag skal jeg op i Engelsk A, skriftlig eksamen og så skal jeg op i Dansk A skriftlig d. 26. Så har jeg laaang tid til den næste eksamen som først er d. 17 juni. Så har jeg 3 dage mellem de sidste 3 eksamener, så det skal nu nok blive godt. Dvs. jeg får (forhåbenligt) min blå hue på d. 24. Juni hvor jeg skal op i Dansk A mundtlig som min sidste eksamen!
Lige nu ser jeg ud som på billedet ovenover, totalt træt. Jeg vågnede lidt før 6 i morges fordi jeg ikke kunne sove mere, så gik jeg tur med min hund og har nu læst lidt i min samfundsfagsbog. Der kommer nok ikke til at være så meget tid til at nyde de 23 grader der skulle blive idag 🙁 suk…

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Folkene på min vej