Igår fik jeg som så mange andre den glædelige besked om at jeg er blevet optaget på mit studie. Det betyder at d. 25. august begynder RUS ugen der ligger op til de første 3 år af engelsk studiet på Århus Universitet! Jeg glæder mig helt sindsygt meget, så jeg vil lige udbryde et glædes hyl, “WUHUUUUUU!!!!!”. Min kæreste er også blevet optaget på hans drømmestudie i Århus, Antropologi, så vi er ikke til at slå ned fra den lyserøde sky. D. 12. tager vi derfor til Århus city med min far og papmor for at kigge på et par awesome lejligheder.
Min kæreste og jeg har der ud over besluttet os for at tage på en lille vandre tur langs hærvejen fra d. 13. og frem til fredagen hvor vi tager vores lille Choko med. Det bliver rigtig dejligt at holde en lille pause fra feriens arbejde og bare nyde hinanden uden andre mennesker til at underholde. Vi var forresten på en lille date i sidste uge hvor jeg modtog min årsdagsgave som var lidt længe om at komme frem. Gaven var det smukkeste love-tag armbånd fra Jane Kønig. Jeg har haft det om håndledet hver dag siden jeg fik det på og jeg er bare så super glad for det. Nu har jeg ham altid med mig uanset hvor jeg går 🙂
Idag har jeg været kærester med denne flotte fyr i et år. For et år siden kørte han mig til togstationen i rødekro hvor jeg steg på toget mod københavn hvor jeg skulle passe børn måneden ud. Efter jeg havde kørt i ca 10 min modtog jeg en SMS hvor han spurgte mig om jeg ville være hans kæreste, og eftersom vi havde haft noget kørende siden maj sagde jeg slf. ja. Nu er der gået et år og jeg har overhovedet ikke fortrudt. Vores forhold bliver hele tiden stærkere og jeg kan mærke at vi bliver sammen i lang tid endnu. Jeg kan slet ikke forstille mig en fremtid uden ham længere. Han er en fantastisk kæreste som jeg elsker utroligt meget. Vi kan grine og græde sammen, vi kan lave ingen ting og lave alting sammen. Vi er forskellige på mange måder, men har også mange ting tilfælles, hvilket får vores hverdag til at hænge sammen. I løbet af det år der er gået har vi allerede oplevet mange ting sammen.
Vi flyttede sammen efter at have været kærester i 3.5 måneder. Jeg introducerede ham for hesteverden (han har nu redet 2 gange), vi fejrede halloween sammen med vores venner, vi tog til galla sammen på vores gymnasium, vi holdte nytår sammen, vi fik en hund sammen, vi blev studenter sammen, vi har søgt ind på vores uddannelser sammen. Nu venter vi begge på svar omkring optagelse på vores uddannelser, vi søger efter en lejlighed vi kan bo i, i århus og vi glæder os til vores fremtid sammen. Alt tegner sig rigtig godt og jeg glæder mig til at se hvad vi har opnået sammen om et års tid.
Igår hentede min ældste bror mig hos min mor for at køre mig hjem til min far hvor vi skal gøre klar til at holde studentergilde for min og min kærestes fædres side af familien. Da vi havde været i tyskland for at købe ind til studentergildet havde min far lavet bøf med løg og brun sovs, mums, det er ikke lige noget man laver så tit når man bor selv. Vi var kun lige blevet færdige med at spise da min ældste bror helt casual spurgte om jeg ville med på bukjagt. Min første reaktion var “hvad?, næ, eller jo, det kan jeg da godt”. Eftersom at jeg igen er begyndt på C25K (læs her), havde jeg også løbedag, så vi aftalte at jeg kørte med der hen og efter en halv time ville jeg løbe turen hjem.
Da vi ankom var dette synet der mødte os. Vi tog nemlig afsted en time før solnedgang da det er på det tidspunkt at der er størst chance for at se rådyr. Lige nu har hunnerne kid så derfor må man kun skyde hannerne. Så det vi skulle kigge efter var om de havde opsats eller ej.
Da vi listede os afsted hviskede min bror til mig. Han havde fundet et helt nyt klovaftryk efter et rådyr der var gået den samme vej som vi var igang med.
Vi kom til et sted hvor man kunne se igennem krattet og ind over vores mark. Det er vores fars mark og derfor må vi gå på jagt der. Min bror brugte sigtet i geværet som kikkert, det kan nemlig være svært at se rådyr når de putter sig i afgrøderne.
Da vi gik videre på stien bad min bror mig om at stå HELT stille og kigge frem og til venstre. Der gik den så, et rådyr, på vej ind i marken. Min bror kunne se at den var ung så han lod den gå i fred. Vi gik ikke længe før jeg spottede to harer på marken ved siden af. Man kan kun se den ene op billedet men den anden var tæt ved. De fik også lov til at gå i fred.
Der var helt sindsygt mange regnklæg (ikke hestebremser som jeg også troede at det var indtil jeg googlede det) der var rigtig agressive. Jeg blev bidt mindst 4 gange, 2 gange på hånden og 2 gange på halsen, + 2 jeg fik i forgårs da jeg var ude og ride, 1 på anklen og 1 kæmpe på læggen. Min bror blev stukket endnu mere da han har kort hår som ikke beskytter hans hals eller ansigt.
Da jeg løb hjem var jeg utroligt glad for at min far havde givet mig en af hans skjorter med, for havde jeg løbet i t-shirt havde mine arme nok været fyldt med stik. Da min bror kom hjem efter at solen var gået ned fortalte han mig at han havde set i alt 3 rådyr, men de havde alle været uden opsats.
I sidste uge gik jeg igang med at genoptræne min nuværende 21 årige Connemara Hoppe Nyvang’s Fame efter hendes foling. Jeg har samlet nogle billeder af hende som hun har set ud gennem tiden helt fra hendes unge dage med hendes første ejer, til da jeg købte hende, til hun er højdrægtig til efter folingen.
Dette billede er af Fame sammen med hendes første ejer fra dengang Fame var en ung og sporty hoppe. Man kan tydeligt se at hun er ung ved at hun stadig er grå hvor hun nu er helt hvid. Billedet
er taget inden Fame havde fået nogle føl. Nu har hun fået 2 med 12 års mellemrum.
På overstående billede ser man fame da jeg købte hende for første gang tilbage i 2005. Hun er godt nok møg beskidt efter en rulletur i jorden efter et bad, men man kan rigtig se hvor fin form hun er i på daværende tidspunkt. Den gang red jeg dressur på hende ca 5 gange i ugen så hun blev holdt godt.
Her ser man hende så 4 måneder før foling. Min mor og papfar var flere gange i tvivl om hun rent faktisk var drægtig eller ej da vi havde regnet os frem til at hun var bedækket i november men der kom først et føl i december (normalt er heste drægtige i 11 måneder). Men jeg var ikke i tvivl da jeg kender Fame godt og ved at hun altid har haft svært ved at tage på og man kan jo tydeligt se at hun er noget tykkere på billedet her ind hun var på tidligere billede.
Dette billede er fra dagen hvor Snowstorm blev født. Fødslen var rigtig hård for hende og hun blev liggende 20 min efter at hun havde folet hvilket resulterede i at Snowstorm kom op at stå før Fame. Man kan tydeligt se hvor svedt hun var efter fødslen og blodet på hendes ben. Dog var hun en super god mor så snart hun havde rejst sig. Hun var super opmærksom på Snowstorm, selv om han var en bandit og stak af fra hende fulgte hun efter ham, trods udmattelsen efter folingen.
Nu ser hun ud som på overstående billede. Snowstorm er nu 7 måneder gammel og fravænnet da Fame’s ribben blev meget tydelige, dog har hun stadig meget vom. Hun går i løsdrift og har adgang til græs 24 timer i døgnet hvilket hun har haft i halvandet år nu. Hendes hove har aldrig været bedere end de er nu, hvilket ikke siger så lidt eftersom hun altid har haft dårlige hove. Nu hvor hendes føl er fravænnet har jeg besluttet mig for at det er tid til genoptræningen. Derfor har jeg fundet DETTE genoptræningsprogram som jeg begyndte at følge i sidste uge. Jeg startede med at skridte en tur på 25 min ad stien på nedenstående billede, da det er vigtigt at genoptræningen starter på hårdt underlag på en lige strækning. Idag har jeg redet 40 min. på hende. Hver gang jeg rider hende øger jeg turen med 5 min. for efter 3 uger at ende på 120 min skridt tur. Hun har haft en skade i benet den gang jeg havde hende tilbage i 2007, derfor går jeg ekstremt forsigtigt igang med hende, da jeg ikke ville kunne bærer at hun kommer tilskade. Jeg rider ikke længere konkurence dressur på hende men hygger bare med hende og træner også lidt horsemanship med hende. Jeg rider nu bidløst da jeg ønsker at være så blid ved hende som muligt. Overraskende nok for mig lytter hun meget bedere til mig nu hvor hun ikke længere har bid i munden. Jeg havde faktisk forventet at hun ville blive sværere at styre hvis jeg ikke længere havde styr på hende igennem hendes mund. Hun har altid været hård i munden, men nu viser det sig at hun bare har kæmpet imod biddet og ikke imod rytteren. Det gør mig lidt ked af det at jeg ikke har forstået det før jeg tilfældigvis havde lyst til at prøve et bidløst hovedtøj. Men nu hvor jeg har fået et går jeg aldrig tilbage til at ride med bid på hende.
