Mine Dyr, Nu Med Spejlrefleks

Dimission

I fredags var der dimission i sønderjyllandshallen i Aabenraa med efterfølgende dimissionsfest på Statsskolen.
På overstående billede får jeg overrakt mit eksamensdiplom af rektor. Han var meget tæt på at kludre i mit mellemnavn “Støy” som faktisk bare udtales Støj, men han nøjes med at få det til at lyde som om det staves Støøj. Når man er oppe for at modtage diplomet ligger man ikke selv mærke til om der er nogen der klapper eller hvor mange der klapper. Det eneste man fokusere på er at give den rigtige hånd og tage diplomet med den anden. Vi var den mindste klasse på skolen på 16 elever (vi startede med at være 31), så det var hurtigt overstået. Da de resterende klasser havde modtaget deres diplomer mødtes jeg med min kæreste (som også lige havde fået hans diplom), min mor, papfar og svigermor.
Vi besluttede os for at tage ned på café Butler for at få lidt at spise, i stedet for at gå op til en overfyldt skole. Lige som vi havde spist nogle bidder Nacos ringede en fra min kærestes klasse og spurgte hvor vi blev af. Vi skulle jo fotograferes med vores klasser! Shiiit. Så vi fik lige proppet nogle nachos ind i farten og så var det ellers mod skolen. Der var heldigvis noget kø, så kunne lige nå at få pusten inden min klasse skulle fotograferes. Efter billedet var blevet taget skyndte jeg mig hjemme i den næsten sammenpakkede lejlighed og skiftede til mine elskede all stars. Efter ca 10 min. der hjemme tog min kæreste og jeg igen over på skolen til dimissionsfesten.
Ovre på skolen gik vi ind og fandt vores klasser. Min klasse, 2.Q sad helt oppe ved scenen. Vi havde inviteret vores dansklærer, religionslærer og engelsklærer med ved bordet, traditionen tro. Desværre var det ikke alle fra klassen der kom, så vores bord var endnu mindre. Jeg ærger mig lidt over at det var mig der tog billedet så jeg ikke kom med, øvøv. Efter lækker mad forsatte aftenen med en fest for alle afgangseleverne og lærerne. Jeg blev kun til ca klokken 23 for min kæreste og jeg skulle flytte dagen efter. Men det var en rigtig god afslutning på de to år vi har været sammen. Imorgen skal vi (noget sent) køre studenterkørsel, og i overmorgen holder min kæreste og jeg studentergilde i min mors sommerhus i Blåvand.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mine Dyr, Nu Med Spejlrefleks