Hiking – hærvejen Day 1

Vi havde aftalt at køre hen til en stationsby i nærheden af hærvejen, stille bilen der og så vandre væk fra den for så at tage toget eller bussen tilbage til bilen 3 dage senere når vi skulle hjem igen. Min kæreste havde derfor været inde og Googlet lidt og fundet frem til at Bindeballe havde en station, så vi kørte til Bindeballe. Da vi ankom til Bindeballe ventede os noget af en overraskelse. Der var en station, men det var en nedlagt én af slagsen som nu kun bruges til udstilling…. De eneste busser der kørte til Bindeballe var skolebusser, så vi måtte videre. Vi endte med at finde en lille by der hedder Vingsted. Vi parkerede bilen og tog så afsted på vores første vandre-dag med Choko.

I løbet af dagen fik vi gået i alt 14.5 km og holdt nogle gode lange pauser. Der kom nogle ordentlige regnskyl i løbet af dagen, så jeg var min mor meget taknemmelig for at have ladet mig låne hendes regntøj! Da fødderne var ved at være godt ømme hen ad eftermiddagen, besluttede vi os for at finde et sted at slå vores telt op. Vi fandt et lille stykke skov som vi slog teltet op i, og på den måde fik vi noget læ for vinden. Vi tændte gasblusset og åbnede en dåse med mad i. Efter at maden havde kogt færdigt fandt vi to skeer frem og sad inde i teltet og spiste i vores nu fugtige tøj og en hund der gerne ville ligge på skødet. Det var ikke helt lækkert med en våd hund på skødet, men hyggeligt var det da, haha.

Om natten vågnede vi alle utallige gange, både kæresten, hunden og jeg selv. Det skyldtes at vi lå mega dårligt på nogle tynde liggeunderlag og vores hofter derfor gik i jorden hvis vi lagde os på siden og vi skulle ligge 2 personer, en hund og 2 store vandretasker i et to-personers telt, med kun et tæppe som varme. Da vi var i Tyskland for at købe vores tasker snakkede vi nemlig med dem der havde butikken som var en outdoor-Living butik, og vi ville gerne have en sovepose, men de sagde, næææ nej, det behøver man slet ikke nu, hvis de skulle være ærlige så sov de begge faktisk nøgne fordi det var så varmt for tiden…. Nu tror jeg så godt at jeg kan konkludere at det ikke er når de sover i telt de snakker om… Heldigvis var det det smukkeste syn der ventede os da vi åbnede for teltet næste morgen og så den tæt begroede skovbund.