Jul hos Støyse

image

 

For mig er der tre ting der viser at der er jul i hjemmet.

1. Georg Jensen juleuro

2. Nisser i alle afskygninger, dem fra trip trap, hjemmestrikkede, dem mine brødre og jeg lavede i træ da vi var små og nogle lavet ud af nylon.

3. De hjemme broderede julekalendere der bliver hængt på væggen, med eller uden 24 små gaver

det er så forskelligt hvad folk forbinder med jul og jeg er klart en af dem der er fan. Sillewho fortæller at hun har fået overdosis i hendes barndomshjem og Superheltemor fortæller hvordan der er lidt tilfældigt med pynten og at det ofte bliver hængende længe efter juleaften er overstået. Men hos os er det et helt ritual at pynte op til jul. Når vi finder den store julekasse frem så har mange af tingene en fast plads og vi ved stort set hvor alt skal være. Den fede klatrenisse der spiser risengrød skal sidde på uret. Nissepigen på gyngen skal hænge på emhætten. De store strikkede nisser skal sidde på bjælkerne i stuen på loftet, nisseparret på halmballen skal stå på klaveret og Georg Jensens juleuroer skal hænge i køkkenvinduerne. Sådan er det bare, og selv om min mor er flyttet lidt rundt de sidste 9 år så er pynten stadig knyttet til bestemte møbler eller bestemte vinduer. Småkagebage fordelingen er som følger:

1. Jeg bager guldkornskager

2. Min mellemste storebror laver havregrynskugler

3. Min ældste bror laver marcipan rouladen

4. Min bedstemor (plejede at) bage vanilje kranse og brunkager

5. Min farmor laver Fedtebrød og ingefær kager

6. Mor laver gode råd og sirups lagkage

pebernødderne er fælles i husholdningen og halvdelen bliver spist imens vi bare dem.

image

Hvert år køber min mor en skrabejulekalender til og hver og får os til at love at dele med hende hvis vi vinder 1 million. Og det er slf. Heller ikke rigtig jul før vi er et par dage bagud med kalenderlyset på spisebordet.

 

Hvis Jeg Havde En Masse Penge

Skærmbillede 2014-11-12 kl. 6.42.47 PM1) Her – 399kr         2) Her – 349kr         3) Her – 649kr         4) Her – 2495         5) Her – 799kr         6) Her – 299kr         7) Her – 279

 Hvis jeg lige fik smidt en røvfuld penge i hovedet ville jeg helt sikkert investere i en del af tingene ovenover. Jeg mangler virkelig nogle sko man lige kan smutte fødderne i uden at skulle til at bøvle med snørebånd (vans gælder ikke lige der, men kunne godt tænke mig dem alligevel). Der ud over mangler jeg også en kjole til juleaften da det har været en tradition siden jeg var lille at jeg skulle have kjole på til juleaften. Hvilket er sådan ca. den eneste gang om året hvor jeg rent faktisk har kjole på. Desuden kan man aldrig få for meget læder eller noget der ligner læder, i sin garderobe så jakken og bukserne måtte også meget gerne lande hos mig!

Unilivet, ikke helt som ventet

Nu er 1. semester snart overstået og eksamen nærmer sig vildt hurtigt. Der er mange ting der er som jeg havde regnet med, men der er også mange ting der er helt anderledes end hvad jeg havde forventet. Der er egentligt noget jeg er ret ked af da det måske ville have fået mig til at vælge anderledes i forhold til uddannelse. Engelsk studiet er på mange måder et godt studie. Søde undervisere, søde studerende, godt skema og tilgængelig viden. Men fagene er ikke som jeg forventede. De fleste som studere engelsk vælger valgfag og tilvalgsfag så de ender med at have undervisningskompetence og ender med at undervise. Jeg vil dog gå en anden vej. Jeg har ikke tænkt mig at undervise når jeg er færdig med min uddannelse. Igår sad jeg og kiggede på studiets opbygning og stort set alle fag er nogle man kun skal bruge hvis man skal undervise i faget Engelsk. Jeg føler at jeg spilder min tid med at lære at transkribere accenter og dialekter, at analysere sætninger og læse hele noveller vi kun bruger 45 minutter på at snakke om.

IMG_1404
Billedet er taget af mig til et billed projekt vi havde i Media and Culture studies

Alligevel vil jeg gerne tage uddannelsen, for jeg er sikker på at jeg kan bruge den på en måde så jeg kommer til at elske det arbejde jeg kommer til at have i fremtiden. Det er trods alt kun 5 år mere. Jeg har gået i skole uafbrudt i 13 år, dog med sommerferier og 2 måneders fri mellem Duborg Skolen og Aabenraa Statsskole. Så hvorfor ikke lige tage de sidste år med? Nu skal jeg bare se om jeg kan få den indre lille stemme der siger “du spilder din tid”, til at holde kæft og så lærer at fokusere på målet frem for vejen der hen og så nyde friheden som studerende i Danmark der får det hele betalt igennem SU og ikke ender i gæld inden man er kommet på arbejdsmarkedet.

Ude i Skoven idag

 

 

Dagen idag har stået i hestenes tegn. I morges tog min mor og jeg ud på marken og hentede vores heste. Jeg hentede min egen Connemara Fame og min mor hentede hendes islænder Tildra. Vi sadlede hestene op og red afsted mod Frøslev Plantage. Vi red igennem plantagen og da vi nåede hjem efter en super skøn tur viste det sig at vi rent faktisk havde været afsted i 2 en halv time!?! Det føltes slet ikke som så lang tid, men hold da op hvor var det bare skønt. Det var lige hvad jeg havde manglet midt i al den unitid. Da vi kom hjem ventede der os en dejlig frokost med min mors kæreste.10584096_10204542404136212_6159224014875450604_n 10805550_10204542403816204_5974278545974412289_n 10689650_10204542405216239_2857780941054714340_n 10610820_10204542404576223_5461492115398201660_n

Jeg fik selvfølgelig taget det obligatoriske selfie smukt klædt i dagens outfit. Skovmands skjorte, halstørklæde og ridehjem 😀

Efter frokosten tog min papfar og jeg ud til islænder marken og tog Hrina og Svala med ind til opsadling imens mor hentede hendes Oldenborger Malika. Svala var lidt vild at trække ind da vi tog hende væk fra hendes føl Floki, som jeg har skrevet om HER. Men så snart vi var igang med at opsadle var hun super sød og medgørelig. Vi valgte at ride i ridehallen da min mor endnu ikke er så vild med at ride ude på hende. Min papfar og jeg lavede simple dressur øvelser for at træne islændernes smidighed og  for at træne Hrina som min papfar red på i at lystre bedre. Imens vi red rundt og lavede øvelser red mor som hun plejer på Malika, og pludselig sprang Malika frem! og gav et ordenligt buk, og så et mere og endnu et alt imens min mor fløj op i luften, og ved sidste buk fløj hun op i luften, lavede en salto og landede på alle 4 nede på jorden! Hun var røget af hesten!!! Jeg nåede ikke engang at tænke før jeg selv var hoppet af Svala som jeg havde lært da man var lille. Jeg nåede at få min mors svar på at hun var okay før jeg havde fået fat i hendes hest. Min mor ville ikke selv sætte sig op, men da det er vigtigt at der kommer rytter på igen efter at man er faldet af tilbød jeg at sætte mig op. Så min mors kæreste tog Svala for mig og jeg trak rundt med Malika til min mor havde hentet en sikkerhedsvest til mig. Jeg tog vesten på og satte mig op. Jeg red lidt rundt og valgte så at gøre det min mor havde gjort op til uheldet og satte i trav ned i hjørnet af hallen, og efter vi var kommet fint runt tog Malika røven under sig og løb pludseligt fremad, jeg fik hende hurtigt under kontrol og sørgede for at jeg havde hendes fulde opmærksomhed de næste mange gange vi kom til hjørnet og så var hund sød igen.

Hjem til sønderjylland

Mit sidste indlæg var rent faktisk indlæg nummer 100 her på bloggen hvilket jeg først lagde mærke til da jeg allerede havde postet det, men jubi, en milepæl er nået og jeg har nu skrevet på bloggen i 2 et halvt år og jeg er så glad for at kunne se tilbage i tiden og se hvilke oplevelser jeg har oplevet og hvilke begivenheder der har været en del af mit liv. Nu vi snakker om fortid når vi til meningen med dette indlæg.

Jeg skal nemlig hjem til sønderjylland og besøge min mor, hendes kæreste og mine kære heste. Jeg skal dog ikke “hjem”, i den forstand at jeg har boet der tidligere, for det har jeg ikke. Min mor og hendes kæreste flyttede nemlig til padborg rideskole i sommerferien, men overtog først stedet i sidste måned, så nu glæder jeg mig til at se hvad der er sket af forandringer

IMG_0377

De har fået sat et lækkert læskur op til deres islændere og de er flyttet fra to små, separate lejligheder til én stor og en lille, så det bliver spændende at se hvordan de har fået indrettet sig. Ud over at jeg glæder mig til at se stedet igen glæder jeg mig også helt vildt meget til at se mine heste igen. Min føllebasse Snowstorm blev kastreret for to uger siden så jeg glæder mig til at se hvordan han har det og om han har ændret psyke af det, hvilket ville være ret forståeligt, eftersom han trods alt er gået igennem et ret vildt indgreb for en lille mand som ham. Jeg skal også ud at ride på hans mor Fame som jeg virkeligt savner nu hvor jeg er her oppe i Århus. Hun er så dejlig og vi forstår hinanden så godt. Vi skal ud og ride i frøslev plantage med min mor og hendes kæreste, hvilket vi ikke kunne i sommerferien da der var for mange klæd og andre irriterende insekter. Det bedste ved at ride en tur er bare at sætte sig op på hesten, slappe af i kroppen og så ride afsted og mærke hestens bevægelser igennem hele kroppen!

lala 068