Mine Udsalgskøb

Cold Day

IMG_1816

Jeg har brugt det meste af dagen idag på at sidde med er stor tyk sweater og fryse, øv øv. Jeg er hjemme hos min far pt. og han bor på en gård ude på landet. Når man bor på landet har man ikke fjernvarme som man har i byen og kan ikke bare lige lukke op for radiatoren og så bliver der varmt i hytten. Nej, på landet har man andre metoder, før havde vi et oliefyr. Nu har vi et kornfyr, og på sådan et kornfyr skal der fyldes korn på for at varmen bliver ved med at komme ud af radiatorerne i huset. Men vores depot på loftet var blevet tømt og for at kunne starte det op igen skal man kunne køre min fars gravmaskine, som i øvrigt ingen bremse har, hvilket hverken min bror eller jeg kan. Så idag har jeg siddet med en stor sweater på, tændt stearinlys i køkkenet og haft Choko på skødet som en live varmedunk imens jeg har fået snakket med nogle veninder og set noget gossipgirl. Helt dårligt har det nu heller ikke været.

IMG_1822

Igår aftes kom min kæreste på besøg for at var lidt sammen med os da vi havde 1.5 års dag igår. Jeg gav ham en (efter min og så vidt jeg kunne se også hans mening, pæn) bluse. Vi spiste fryse-pizza med min far og min bror og efter maden så vi filmen Master and Commander som faktisk overraskede mig meget positivt. Jeg synes altid at det er lækkert at se på nogle sømænd sloges, men jeg synes også at naturaspektet af filmen var ret sejt. Jeg kunne virkelig godt lide at se hvordan de reagerede på de dyrearter de aldrig havde set før, men blev nødt til at nedprioritere pga. fjender i sigte. Det sætter nogle tanker igang om hvor ofte naturvidenskaben har lidt under krige og er blevet nedprioriteret.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mine Udsalgskøb