Throwback

DSC01237

Det er altid underligt når man begynder at se tilbage på fortiden. Denne gang sidder jeg og bliver lidt nostalgisk over min tid i Flensborg. Jeg var lige blevet 18 år gammel. 6 dage efter min fødesldag pakkede jeg mine ting og flyttede midlertidigt ind hos min veninde Ina (hende på billedet ovenover). Jeg blev nødt til at bo hos hende indtil jeg fandt en lejlighed i Flensborg til mig selv, fordi man ikke må gå på Duborgskolen med mindre man bor i tyskland. Læs mere om starten af min tid i Flenborg HER

 Foto den 27-01-2012 kl. 09.40 #2

Efter en lille måneds tid hos Ina og hendes familie fandt jeg en lejlighed lige ved siden af min skole. Det var en rigtig hyggelig lejlighed med lækker stue og soveværelse og elendig køkken og badeværelse. Men det kunne bruges. Jeg tilbragte meget af min tid med mine venner. Jeg kendte en del fra min tid da jeg festede i tyskland som i mellemtiden var flyttet til flensborg, så det var rigtig skønt ikke at skulle starte på helt bar bund når det kom til venskaber.

DSC01368

Jeg fik dog hurtigt erhvervet mig nogle flere venner der nede. Folk var super søde over for mig og syntes at det var spændende at jeg som dansker havde valgt at flytte til tyskland for at gå på deres mindretals skole. Det var en virkelig rar følelse. Jeg kunne godt mærke at skole systemet var noget anderledes end hvad jeg havde været vandt til på tønder gymnasium. De skrev stadig på kridt-tavler og al læsning foregik på udprintet papir. I starten var jeg den eneste i min klasse der havde min computer med hver dag, til sidst var næsten alle i min klasse begyndt at have computer med. Jeg var meget handicappet af at være helt dansker når det kom til tyskundervisningen. På duborg skolen foregår både Dansk og Tysk undervisningen på modersmåls niveau, og hvor jeg havde en fordel i dansk var jeg meget hæmmet i tysk. Jeg havde dog en tysklærer der var rigtig sød til at stille mig de nemme spørgsmål så jeg også fik mulighed for at deltage i klassen.DSC01761

Ud over skole, så havde jeg jo også valgt at flytte til Flensborg fordi jeg siden jeg var 14 år altid havde brugt mine weekender på at feste i tyskland med mine tyske venner. Det var faktisk mest pga. mine tyske venner at jeg valgte Flensborg. Det endte også med at jeg faktisk pjækkede næsten hele tiden, fordi jeg hellere ville hænge ud med mine venner.

Min tyske vennekreds har en helt anden mentalitet end jeg har oplevet nogen i Danmark have. De fleste af mine venner boede i bofællesskab med hinanden, og når man skulle hænge ud så var det ikke noget man aftalte over facebook, nej. Man tog simpelthen bare hen til dem og bankede på døren. Når en i huset havde gæster, så havde alle gæster. Det var ikke sådan at man var dén enes gæst, nej. Vi sad altid enten i køkken eller i stue og chillede sammen, snakkede om alt og intet og bare hyggede os. Når det var godt vejr tog vi ned i parken hvor man aldrig vidste hvem der ellers kom. Det var altid super hyggeligt og man lærte altid nye mennesker at kende 🙂

Imens jeg boede i Flensborg var jeg også til rigtig, rigtig mange koncerter. Jeg kendte(r) mange der spillede i band og entré var altid kun en euro eller 2. Der var altid god stemning når vi var afsted til koncerter og alle folk havde det bare sjovt. Har aldrig oplevet nogen ende med at græde til de fester jeg har været til i Flensborg, hvilket jeg ellers ofte har oplevet når jeg har vært i byen i Danmark.

Man bliver også mødt med en helt anderledes attitude når man tager i byen i Tyskland end man gør i Danmark, eller jeg gør ihvertfald. Jeg plejer altid at sige, at i DK skal man helst have nogle fælles venner før man kan snakke sammen, hvorimod i tyskland skal man bare sige hej. Det kan slf. også være at jeg har haft en fordel med min søde danske accent, men jeg har kun meget få gange oplevet at blive ignoreret i Tyskland hvorimod jeg tit føler mig gennemsigtig når jeg er i Danmark.

 

A Year Ago

IMG_0542

For et år siden var Choko stadig en hvalp og var først lige igang med at gro sine faner lange, jeg var kærester med min nu eks kæreste og jeg havde lige brugt en uge på at passe hestene og mit dengang lille føl, som nu er ved at være en halvstor dreng. Det er også et år siden jeg tog min far under armen og slæbte ham med til åbent hus på Århus Universitet, hvor vi var inde og høre om engelskstudiet og blev enige om at det lød rigtig spændende.

Siden da er der sket meget. Choko er ikke længere en hvalp (selvom mange på gaden spørger om hun er det), ham jeg boede sammen med er nu min ex og flytter ud af lejligheden om en uge og min nye roomie flytter ind. Jeg har fundet ud af at selvom engelsk er spændende, er det ikke det rigtige valg for mig, så lige om snart skal jeg endnu engang til åbent hus, dog skal jeg ind og høre om marketing and management communication i stedet for.

Det er vildt så meget der kan være forskel på hvad man oplever i den samme måned på to forskellige år…

 

Started Running Again

Igår tog jeg løbetøjet på, snor på Choko og så begav jeg mig ud på min første løbetur siden… NOVEMBER! Say whaaat. Det er godt nok længe siden jeg sidst har været afsted. Der har simpelthen været så mange undskyldninger. I juleferien var jeg hos min mor og arbejdede, og juleferien strak sig så til halvdelen af januar. Og da jeg så endelig kom til Århus var der noget knas i forholdet, så jeg kom ikke igang med at løbe igen. Og så kom al det med uddannelses stop og bruddet med kæresten, og i sidste uge passede jeg min mors hvalp. Men nu er jeg endelig løbet tør for undskyldninger!

Skærmbillede 2015-02-18 kl. 1.01.05 PM

Da Choko og jeg gik ud af døren, fandt jeg min Iphone frem og appen c25K som jeg har løbet efter, når jeg har løbet de andre gange, da jeg er en nybegynder. Jeg havde tænkt mig at starte forfra, bare for at se hvor meget ude af form jeg var kommet, og så springe frem til den uge jeg kunne vurdere, at jeg ville kunne klare ud fra min første tur. Men, men, men, efter de første 5 min opvarmning skrev app’en “løb i 23 min”, jeg var kommet til at trykke på den forkerte session, og da jeg så satte den rigtige session igang, gik min telefon ud, hvilket den nogle gange går når den bliver kold! Pis altså. Og jeg havde begivet mig ud på en anden rute end den sædvanelige, nu uden en app til at fortælle mig hvornår jeg skulle løbe, og hvornår jeg skulle gå. Så Choko og jeg tog beslutningen, at tage den på gefühl og så måle ruten når vi kom hjem. Jeg synes faktisk at det gik rigtig godt uden appen til at fortælle mig hvad jeg skulle gøre. Da vi kom hjem fandt jeg ud af at ruten havde været 4.6 km!. Det er den længste rute jeg nogensinde har løbet (er seriøst nybegynder, har altid hadet løb), så jeg er bare mega glad. Jeg har nu besluttet mig for at det ca er den rute jeg skal træne fremover. Jeg har nemlig aftalt med min mor at vi skal deltage i Odense kvindeløb sammen, som er mit første løb nogensinde. Min mor har været til et par stykker, men det er ved at være nogle år siden 🙂 Er der nogen der ved om man må tage sin hund med til løb?

4,6

Building A Wardrobe

Igår kom min mor og bror på besøg. Min mor skulle hente Bessie efter jeg havde passet hende i 8 dage og jeg havde lokket min bror til også at komme fra Ålborg, for så kunne vi nemlig tage i Ikea og hente det skab jeg gerne ville have! Det gjorde vi så. Jeg faldt dog også lige for en flot natlampe som jeg simpelthen blev nødt til også at købe med hjem, nu må vi bare lige se hvor lang tid der går inden den bliver hængt op. Man kan ikke ligefrem kalder mig en handy-woman.

Dog vil jeg alligevel mene at jeg har en smule skills. Da min mor var kørt igen begyndte min bror og jeg nemlig på at samle skabet. Det var alligevel noget tidskrævende. Men efter en masse timer blev vi endeligt færdig. Den eneste fejl (jeg er den skyldige) er dog at jeg er kommet til at ramme lidt ved siden af den ene liste med de søm der skulle holde bagbeklædningen  fast, så nu stikker der et par søm ud på indvendige side af skabet… Ups!

IMG_2062 IMG_2064

Jeg er virkelig allerede glad for skabet. Det er pænt, simpelt og så kan det rumme en masse. Idag var jeg så nede at købe metalbøjlerne på billedet i søstrene grene. Er super glad for dem allerede. De bøjler jeg havde før var alle mulige forskellige typer.

Idag kom der også en pige for at kigge på det værelse jeg skal udleje i lejligheden og hun var bare super sød. Så nu har vi aftalt at hun flytter ind senest d. 1. og der er jo ikke længe til. Jeg glæder mig rigtig meget til at skulle have en roomie 🙂

Ting jeg hader når andre gør

Jeg er lidt af en nedern type når det kommer til ting andre siger eller gør. Jeg kan blive så irriteret over det, så nu tænkte jeg at jeg ville dele noget af det her inde, det kunne jo være at andre har det på samme måde.

tumblr_inline_mmv008afxg1qz4rgp

Folk der stikker tungen ud inden de tager maden på gaflen i munden. Jeg synes virkeligt at det ser klamt ud. Eleanor Waldorf i gossipgirl gør det på et tidpunkt hvor hendes mand fodre hende med noget. Puha! Jeg hader det klip. (da jeg googlede efter et billede af folk der gør det fandt jeg ud af at Harry Styles åbenbart gør det så meget at der er en der har lavet en hel tumblr hvor han gør det. Se den her)

Folk der stiller sig ufatteligt tæt på én når man står i køen i et supermarked. Har flere gange fået en anden persons kurv i ryggen og har da også haft et par ølmaver på ryggen. Det er altså bare ikke lækkert. Lad mig forklare det sådan her. Hvis du skal rykke dig tilbage når jeg skal sætte min tomme kurv i de andre, efter jeg har lagt min varer på båndet, så er du altså for tæt på.

Når vi nu er igang ved kassen i supermarked, så synes jeg også at det er røv træls, at folk nærmest presser sig forbi mig så snart jeg har sat denne der “her stopper mine varer og den næstes begynder” (hvad hedder den dims?) på båndet så de kan skynde sig at få deres egne varer på båndet. Seriøst vent da til at personen inden mig har betalt så jeg kan træde frem til kassen.

Jeg bliver også noget så irriteret når folk undlader bogstaver når de udtaler ord der får det til at lyde sløset. Som når nogen udtaler ordet billeder som “bideder”. Det er jo bare sløset!

Det her er nok en af de mærkeligste ting. Men jeg kan heller ikke klare når folk slikker på en træ ispind eller skraber på bunden af et pap isbæger med en plastik ske. Bare tanken om disse to ting giver mig gåsehud. Seriøst, jeg lyver ikke. Imens jeg skriver det her står hårene på armene op og en sitren ryger gennem min krop.

Sig ikke at jeg er den eneste der har sådan nogle særheder.