Failure of the Past

Mine dage..

IMG_2044

Her i efterårs ferien bruger jeg mine dage på at få styr på min lejlighed. Det er ikke helt nemt at flytte to rum ind i ét. Jeg har så mange ting at sortere i, men heldigvis var min veninde en skat til at hjælpe mig med at vælge fra. Jeg tror efterhånden at jeg er tilfreds med hvordan møblerne er placeret. Nu mangler jeg bare et garderobeskab og jeg har bestemt mig for dette. Det bliver virkelig rart at få samling på tøjet. Lige nu ligger noget i 2 forskellige reoler og noget andet hænger på et vildt ustabilt tøjstativ og noget tredje hænger på min antikke stumtjener. Det ser ret kaotisk ud.

IMG_2048

Ud over at værelset ligner noget der er løgn pga. flytterodet så har jeg i denne uge også en fluffy feriegæst boende. Jeg passer nemlig min mors Golden Retriever hvalp, Bessie, på 4 måneder. Hun er også et ret stort rodehoved og synes det er super hyggeligt at flytte rundt på ting. Ud over 100 stykker legetøj henter hun også flittigt toiletruller, sko og tæpper som hun placere rundt omkring hvor der nu lige er plads.

Men som feriegæst har man det jo godt. Så vi får gået en del ture og leget en masse med Choko. Bessie får lov til at sove i sengen når jeg passer hende, hvilket hun synes er super sjovt og fejre det ved at hoppe rundt oven på mig og stikke sin våde snude i øret på mig når vi skal til at sove. Jeg er ret sikker når jeg siger at hun nyder det 100 gange mere end jeg gør. Men når Choko synes det er nok går hun op og lægger sig ved siden af min hovede og danner ligesom en mur mellem Bessie og jeg, og så falder der ro på og vi sover… Indtil klokken 3-4 stykker. For så begynder Bessie nemlig at rumstere lidt og jeg ved at hvis jeg ikke skynder mig ud af sengen og får sko på så vil der være en rigtig fin pøl på gulvet.

Når vi så kommer ind igen kan jeg være heldig at få lov til at sove videre til klokken 8. Men så er dagen altså begyndt for Bessie og så skal der luftes, fodres og luftes. Så jeg keder mig ihvertfald ikke med hende i huset 🙂

Hun bliver hentet på mandag og på tirsdag kommer der en pige og skal kigge på det andet værelse i lejligheden så jeg forhåbentlig har en Roomie når næste måned begynder.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Failure of the Past