Building A Wardrobe

Started Running Again

Igår tog jeg løbetøjet på, snor på Choko og så begav jeg mig ud på min første løbetur siden… NOVEMBER! Say whaaat. Det er godt nok længe siden jeg sidst har været afsted. Der har simpelthen været så mange undskyldninger. I juleferien var jeg hos min mor og arbejdede, og juleferien strak sig så til halvdelen af januar. Og da jeg så endelig kom til Århus var der noget knas i forholdet, så jeg kom ikke igang med at løbe igen. Og så kom al det med uddannelses stop og bruddet med kæresten, og i sidste uge passede jeg min mors hvalp. Men nu er jeg endelig løbet tør for undskyldninger!

Skærmbillede 2015-02-18 kl. 1.01.05 PM

Da Choko og jeg gik ud af døren, fandt jeg min Iphone frem og appen c25K som jeg har løbet efter, når jeg har løbet de andre gange, da jeg er en nybegynder. Jeg havde tænkt mig at starte forfra, bare for at se hvor meget ude af form jeg var kommet, og så springe frem til den uge jeg kunne vurdere, at jeg ville kunne klare ud fra min første tur. Men, men, men, efter de første 5 min opvarmning skrev app’en “løb i 23 min”, jeg var kommet til at trykke på den forkerte session, og da jeg så satte den rigtige session igang, gik min telefon ud, hvilket den nogle gange går når den bliver kold! Pis altså. Og jeg havde begivet mig ud på en anden rute end den sædvanelige, nu uden en app til at fortælle mig hvornår jeg skulle løbe, og hvornår jeg skulle gå. Så Choko og jeg tog beslutningen, at tage den på gefühl og så måle ruten når vi kom hjem. Jeg synes faktisk at det gik rigtig godt uden appen til at fortælle mig hvad jeg skulle gøre. Da vi kom hjem fandt jeg ud af at ruten havde været 4.6 km!. Det er den længste rute jeg nogensinde har løbet (er seriøst nybegynder, har altid hadet løb), så jeg er bare mega glad. Jeg har nu besluttet mig for at det ca er den rute jeg skal træne fremover. Jeg har nemlig aftalt med min mor at vi skal deltage i Odense kvindeløb sammen, som er mit første løb nogensinde. Min mor har været til et par stykker, men det er ved at være nogle år siden 🙂 Er der nogen der ved om man må tage sin hund med til løb?

4,6

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Building A Wardrobe