My Day

Min Uge I Logoer

Skærmbillede 2015-03-13 kl. 10.15.56 AMI Løbet af den sidste uges tid er der faktisk ssket en helt del i mit ellers ret så kedelige liv. I sidste weekend fik jeg besøg af min skide søde veninde jeg lærte at kende da vi gik på efterskole sammen. Der kan godt gå rigtig mange måneder imellem vi ser hinanden, men vi har det bare altid skide hyggeligt når vi så ses. Da hun kom på besøg i lørdags tog vi afsted til Emergenza. Det er et musik arrangement der bliver afholdt i mange forskellige lande og er én stor konkurence. I lørdags var bare én af de indledende runder der blev afholdt i Århus. En af vores andre efterskole kammerater skulle spille med sit band og det tog vi selvfølgelig hen for at støtte. Det var rigtig fedt at opleve musik miljøet i Århus og sammenligne det med hvad jeg har oplevet i min tid i Tyskland. Jeg var overrasket over at se at det nærmest var halvdelen af publikum der var kvinder/piger, jeg plejer altid at opleve at mændende står som et stort flertal.

I tirsdags var jeg til jobinterview hos vikarfirmaet JobTeam. Jeg blev tilbudt et job som 1. vikar hos plantefirmaet Plantas, hvilket betyder at hvis de mangler en vikar, er jeg den første der bliver ringet op. Jeg takkede pænt ja, og havde min første arbejdsdag igår. Det var faktisk rigtig hyggeligt og vi kom igennem en del forskellige dekorationer. Jeg har nu lært at ordet Bark også er et udsagnsord. Jeg er faktisk blevet ret god til at “barke”. Det vil sige at man putter bark i toppen af potten efter planterne i dekorationen er blevet plantet.

I tirsdags var jeg ude at køre med min kørelærer for 2. gang siden jeg holdte 3 måneders pause fra kørekort. Det lykkedes mig at gå i stå over 15 gange, de satans rundkørsler! Jeg skal også ud og køre idag, og forhåbenligt går det meget bedre. Vi skal så heller ikke køre helt så meget i rundkørsler, så mon ikke det går. Min kørelærer siger at jeg tænker for meget når jeg køre. Jeg går nærmest alle teorilektioner igennem i hovedet inden jeg laver en manøvre hvilket bruger for meget af min koncentration. Så mindre hjerne, mere Brian-kørsel er vejen frem 😀

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

My Day