Long Time, No Travel

Da jeg var lille rejste mine brødre og forældre meget ofte afsted sammen. Vi rejste altid til varme steder med strande og lækre restauranter. Vi har bla. været i Spanien, Frankrig, Kroatien, Gran Canaria og Italian. Men efter jeg flyttede hjemmefra har jeg kun været afsted to gange sammen med min mor. Til Alanya i Tyrkiet i april 2011 og til London i England marts 12.

Her er lidt billeder fra Alanya turen.

Turen varede i 10 dage og en af dagene hvor vi solbadede på stranden var min mor med til at redde et liv. Imens vi lå med hver vores bog og solbadede, kunne vi pludselig høre nogen råber efter hjælp og “Doctor” – da det gik op for os hvad der skete kom mutti på benene og vi fandt frem til dem der havde råbt om hjælp. En svensk mand havde været ude at svømme imens hans lille datter på omkring 7-8 år havde leget i sandet, da en bølge havde taget ved ham og kastet ham mod en af de betonblokke der er lagt lands stranden for at holde på sandet og efter de andre havde fået slæbt ham op på stranden, og min mor havde undersøgt ham kunne hun konstatere at han havde, brækket et par ribben. Mandens fingrespidser begyndte at blive blå, men han trak vejret stille og roligt og havde fået fortalt at han var alene med hans datter på hotellet. I mellemtiden var der nogen der havde tilkaldt de lokale ambulancefolk og da de nåede frem fandt vi hurtigt ud af at de ikke kunne engelsk, men heldigvis er min mor læge så hun kunne forklare hvad der var sket med latinske begreber. Så bliver man altså lidt stolt som datter. Nogle af de andre på stranden var også svenskere og boede på samme hotel som manden og sin datter. Min mor havde bedt dem om at tage pigen med tilbage til hotellet, for hvis hun kom med på hospitalet ville hun sikker bare blive sat på en stol, på en gang hvor ingen talte et sprog hun ville kunne forstå imens hendes far skulle opereres, for det skulle han. Min mor fortalte mig nemlig efterfølgende at de blå fingre var et tegn på organskade.

To dage efter gik vi hen til det hotel den svenske far og datter boede på (vi havde set hvilket hotel det var på hans armbånd) og spurgte hvordan det gik dem i receptionen. Receptionisten på deres hotel fortalte os at moderen ankom til hotellet senere på dagen og at manden stadig var i live. Men mere hørte vi aldrig, så jeg håber bare at det gik dem godt!

Da jeg var i London i marts 2012, havde min mor og jeg booket os ind på et lille 4-stjernet motel på en forlænget weekend tur. Kan stadig huske den klamme lugt af duft “forfrisker” (synes bestemt ikke den forfriskede noget som helst) og de lyserøde fugtige vægge. Men vi brugte alligevel det meste af tiden på at udforske byen. London er virkelig en smuk gammel by og jeg er helt vild med parkerne og de meget gamle bygninger. Jeg vil virkelig gerne tilbage der til på et tidspunkt, helst når jeg har en masse penge at shoppe for! 😀

I efterårsferien 2009 rejste jeg til USA med min far, papmor og min yngste storebror for at besøge min ældste bror i Oregon hvor han var igang med at tage sin uddannelse som helikopterpilot. Turen varede i 14 dage og imens vi var der tog vi en tur til Seattle hvor vi bla. var oppe i Space Needle Tower. På den lange tur op i elevatoren stod der en guide i det ene hjørne og fortalte nonstop turist fun facts, det var ret imponerende at lytte til, og tænk hvor røv sygt det må have været for hende at stå hele dagen i en fyldt elevator og fortælle de samme facts igen og igen! 😀

Men nu er det godt nok også ved at være længe siden at det var 2012 og eftersom jeg nu ikke længere har en hest jeg ikke kan rejse fra begynder lysten til at rejse at komme frem. Det er ikke noget jeg rigtig har tænkt over de sidste par år. Men da jeg fortalte min far at Fame var blevet aflivet og vi havde snakket lidt sagde han at jeg jo så kunne komme ud at rejse, en af mine veninder har lige bestilt en rejse til cypern og så er der jo alle de bloggere der rejser som virkelig har fået mig til at længes efter at se dele af verden jeg ikke før har set! Nu skal jeg bare lige have overstået en eksamen så jeg måske kan finde mig et job og jeg kan begynde at spare op til en rejse! Jeg har nemlig en moster og onkel der har sagt at de meget gerne vil passe Choko hvis jeg skal noget, så det er egentlig kun pengene der holder mig tilbage.