Choko 4 years old

I lørdags var det Chokos 4 års fødselsdag. Det blev fejret med en tur i Troldeskoven i Aabenraa. Det var i Troldeskoven at jeg gik de fleste ture da Choko var en hvalp, og tænkte at det var det perfekte sted at tage hende med på tur på hendes fødselsdag 🙂

img_5160

"tag lige et billede af mig der laver et cirkelspark!"

“tag lige et billede af mig der laver et cirkelspark!”

img_5184

img_5193

Når Choko hellere vil rulle i græsset end at deltage i sit eget fødselsdags shoot

Når Choko hellere vil rulle i græsset end at deltage i sit eget fødselsdags shoot

img_5203

Efter gåturen kørte vi hjem til min far hvor den stod på flæskesteg. Choko fik slf. resterne for at fejre fødselsdagen på bedst tænkte måde for en hund 😀

img_5206

3x dumpet ændrede sig til 3x mere end bestået

Jeg har ikke haft lyst til at skrive noget her inde i lang tid. Jeg har følt at jeg var en dårligere version af mig selv end hvad okay var. Der er sket en masse gode ting i det lille år der er gået siden mit sidste indlæg, men der har været én overskyggende dårlig ting der har hængt mig langt ud af halsen. Sidste sommer endte jeg nemlig med at dumpe alle 3 fag for mit 2. semester på uddannelsen Marketing And Management Communication på Århus BSS. Den første eksamen valgte jeg at blanke og de to andre dumpede jeg. Jeg havde haft et halvt år hvor der skete rigtig mange ting i mit personlige liv der gjorde det svært for mig at koncentrere mig om skolen. Jeg fik mig en snak med studievejlederne der rådede mig til at søge dispensation til at slippe for 2. forsøg i alle tre fag så jeg på den måde stadig ville have to forsøg tilbage til når jeg ville tage mit 2. semester om. Men fordi jeg havde det som jeg havde det sidste forår, så kunne jeg ikke overskue at skulle tale om de ting der havde gået mig på i det forgangne semester, og da slet ikke med nogle fremmede fagfolk. Derfor endte jeg med at brænde mine 2. forsøg af på alle tre fag for mit 2. semester. Jeg tog mit 3. semester på lige fod med resten af min klasse og bestod alle fagene i december. Til Wacken festival i August sidste år blev jeg også kærester med Peter igen, hvilket har været fuldstændig fantastisk. Vi skal faktisk til Wacken igen her om en lille måned hvor vi kan fejre vores års dag sammen. Jeg har været på noget af en rutchetur med Choko. Jeg har forsøgt at få hvalpe på hende, men parringen lykkedes desværre ikke og hun blev scannet til at være tom i sidste uge. Min fantastiske og søde roomie er blevet optaget på udlandssemester, så hun flytter ud i næste måned og en ny pige flytter ind. Der er altså sket rigtig meget.

 

Men jeg har ikke følt at det gjalt rigtigt, før nu. I morges fik jeg nemlig svar fra min sidste eksamen for mit gentagede 2. semester. Jeg er bestået. Jeg havde kun et forsøg tilbage til hver af fagene. Havde jeg dumpet bare ét af fagene, så havde jeg brugt mine 3 forsøg og var dermed røget ud af uni… Men jeg dumpede ikke et eneste af fagene! Jeg kan forsætte på uni og færdiggøre forhåbenligt min bachelor til sommer 2019. Jeg skal nemlig tage mit 5. semester her til efteråret. 4. semester til foråret 2018, forhåbenligt tage orlov efteråret 2018 og så skrive min bachelor og tage faget “project management” til foråret 2019. Egenlig ville studievejlederne at jeg tager project management på mit 4. semester så jeg kan skrive min bachelor i efteråret. Men det ville betyde at jeg ville skulle have 5 fag til næste forår. Altså 4. semesters fag samt project management. Men jeg har snakket meget med dem fra den klasse jeg startede på uddannelsen med,  de har lige haft 4. semester, og de er alle meget enige om at det er umuligt og umenneskeligt at tage 4. semester + et ekstra fag. Men den må jeg jo lige vende med studievejlederne i det kommende semester.

Resten af min sommer kommer til at gå med tilridning af Snowstorm som nu er 3,5 år gammel, en masse løbeture og et smut på Wacken Open Air.

19620070_10212651315734383_1901042261_o