D. 31. Juli kørte Peter og jeg mod Aabenraa hvor vi skulle mødes med vores venner fra det sønderjyske for at følges med dem til dette år Wacken Open Air. For jer der ikke kender det kan jeg fortælle jer at det er verdens største metal festival med 75.000 betalende gæster + frivillige og staff. Efter vi havde fået pakket bilerne i Aabenraa satte Peter og jeg os ind i Sparken med Marlene og kørte mod grænsen

img_2416

img_2413

Første stop på turen var ved Fleggaard hvor vi fik tanket op på dåsemad, vand på flaske og bajer. Turen til Wacken tog lige knap 2 timer, og indkørsel til campside gik relativt hurtigt. Vi fik os en plads ca 15-20 min. gang fra de største scener. Musikken startede onsdag og sidste koncert blev spillet natten til søndag. Jeg formåede at høre nedenstående band hele 3 gange! The O’Reillys and The Paddyhats. Jeg hørte dem for første gang sidste år sammen med Peter kort inden vi blev kærester der nede, så de har en særlig plads i mit hjerte 😀 Og så er det irsk inspireret og er noget mere folk end metal 😉

img_2466 img_2530

The O’Reillys and The Paddyhats spiller på en af de mindste scener på festivallen. Det meste musik jeg hørte var på scenerne Faster og Harder. Jeg fik hørt meget forskelligt. Alt fra russisk Balkan inspirerede Russkaja til tysk folkemusik i form af bandet Versengold. Jeg hørte gamle classiske Alice Cooper, dystre Marilyn Manson og trashy Megadeth. Jeg hørte British Lion, bandet formet af Iron Maidens tidligere Bassist og Soilwork som er en blanding af death og power-metal. Jeg tror i år har været det år hvor jeg har hørt mest forskellige genre. I år var mit 5. år på wacken og jeg fik billetterne af Peter som årsdagsgave. Billetterne til næste år har jeg allerede købt og det bliver min årsdagsgave til Peter for at fejre vores 2 års dag næste år 😀

img_2469

Efter Wacken var overstået tog Peter og jeg forbi min mor og hentede Choko, så forbi hans mor for at få den første bilfuld af hans ting med til Århus nu hvor han har fået sig en lejlighed her oppe. Vi har netop afsluttet hans to ugers ferie igår med en omgang sushi. Vi brugte ugen efter Wacken på at slappe af i Århus, komme os over festivallens mange drinks og indtryk. Vi var en tur i Odense for at besøge et par venner fra gymnasiet som netop har købt rækkehus, og så har vi været på himmelbjerget, spist is og badet i havet. I aften starter Choko og jeg til Rally ude i hundeklubben, det glæder jeg mig meget til. Jeg skal faktisk gå sådan ca nu, så… hej, hej <3

img_2562