Igår klokken 16 gik jeg hjemmefra og bevægede mig mod hundetræningspladsen i Åbyhøj hvor jeg hver tirsdag aften træner agility med Choko. Dog var der en anden grund til at jeg bevægede mig mod træningspladsen denne gang. Jeg nåede frem 16:45. Et kvarter senere mødte Gitte op. Gitte er instruktør for Dansk Kennel Klub, og fra igår er hun også min mester. Jeg begyndte nemlig på uddannelsen som hunde-trænings instruktør igår. Jeg starter med at gå med som “føl”, dvs. hjælpetræner, og så tager jeg løbende forskellige kurser som klubben betaler. Det tager ca. et år at blive færdiguddannet hundeinstruktør. Jeg glæder mig rigtig meget til at jeg når det punkt hvor jeg aktivt må undervise, lære fra mig og hjælpe andre. Igår opstartede vi et nyt hvalpehold, med hvalpe i alderen 8 uger til 5 måneder, af racer i alle afskygninger, fra Chihuahua, til Grand Danois, til Border Collie til Basenji. Igår var rent teori og information, og derfor var der ingen hunde med. Men fra på næste torsdag bliver der totalt cuteness overload på træningspladsen i Åbyhøj, DKK-Viby!

I fredags deltog Choko og jeg i vores første agility-konkurrence. I agilityklassen blev vi diskvalificeret på 3. sidste forhindring fordi Choko havde glemt hvordan man skulle gå igennem posen, hvilket er helt forståeligt, eftersom vi ikke har trænet den siden efteråret. I vores 2. klasse, spring klassen, klarede vi os igennem med to fejl, og blev dermed ikke diskvalificeret, hvilket var mit mål, så jeg er super tilfreds! Choko tog bare det hele i stiv pote og var helt rolig når vi bevægede os rundt på pladsen, jeg er bare så stolt af min lille Chokoloco <3

Igår blev dagen hvor den hårdeste beslutning jeg nogensinde har taget skulle udføres. Igår var dagen hvor min højt elskede hest Fame skulle aflives.

Jeg fik Fame den gang jeg var 11 år gammel og mine forældre lige var gået fra hinanden, hvilket vil sige at jeg har kendt Fame i halvdelen af mit liv. Det var en svær tid for mig, og jeg fandt en kæmpe trøst i at kunne tage ud til Fame og bare hygge omkring hende. Som tiden gik blev jeg bare mere og mere glad for hende. Der var en periode hvor jeg hver dag red hende i 2 timer fordi jeg bare ikke kunne få nok, stakkels pony, haha.

Det var ikke altid at jeg var den bedste til at vurdere hvor gode mine gode idéer med Fame egentligt var. Der far for eksempel et tidspunkt hvor jeg begyndte at synes at det var synd at Fame ikke længere blev brugt til spring eftersom det var det hendes tidligere ejer havde brugt hende mest til. Derfor valgte jeg at begynde til springundervisning på hende. Dog havde jeg glemt hvor bange jeg egentlig selv er for at springe og at en utryg rytter på en tidligere spring-konkurrence hest bestemt ikke er nogen god idé 😀 Jeg faldt heldigvis ikke af, men overlod springningen på hende til min gode veninde Neel.

I al den tid jeg har har kendt Fame har hun altid været nederst i hierakiet med alle de heste hun har fået på mark med igennem årene. Dog havde hun et super godt forhold til min venindes pony Fin som er på de 3 billeder ovenover. De to brugte så meget tid på at gå og nusse om hinanden, det var så skønt at se på <3

Da jeg i 2009 skulle på efterskole valgte jeg at sælge Fame til en sød pige, hvis moster jeg har redet med tidligere. I 4 år så jeg kun Fame når jeg tilfældigvis passerede marken hvor hun stod, og tænkter ikke videre over om hun nogensinde skull blive min igen. Dog ville skæbnen det anderledes. For pludselig en dag kontaktede dem jeg havde solgt Fame til, mig. De fortalte at de havde besluttet sig for at sælge Fame, og fordi jeg åbenbart aldrig havde fået underskrevet salget af hende 4 år tidligere havde de nu brug for min underskrift. På daværende tidspunkt var min mor lige flyttet sammen med hendes kæreste, på hans gård på Als hvor han selv havde nogle heste. Så jeg skyndte mig at ringe til min mor, og med min mest morkære stemme fik jeg spurgt om Fame ikke nok måtte stå på deres gård hvis jeg nu købte hende tilbage. Fame var på det tidspunkt blevet 21 år og både min mor og jeg syntes at det ville være synd hvis hun skulle ud til nogle nye mennesker der slet ikke kender hende. Derfor sagde min mor slf. ja. Så vi tog glade afsted med traileren for at hente Fame tilbage!

På overstående billede er jeg gang med at føre Fame hen imod traileren. Det kan slet ikke beskrives hvor glad jeg var for at få hende tilbage!

Eftersom at Fame nu stod på Als og jeg selv boede i Aabenraa var det begrænset hvor meget jeg så til hende, men når jeg kom og besøgte min mor var jeg altid ude og ride en tur, og jeg brugte alle mine ferier på at passe Fame og de andre dyr på gården fordi min mor og hendes kæreste altid rejste afsted på ferie. En dag da jeg besøgte min mor fortalte hun mig at hende og hendes kæreste havde en mistanke om at Fame var drægtig?!?!?! (gravid) Og jeg blev slf. først super spændt, men så super bange og ked af det. Hun var trods alt 21 på daværende tidspunkt! Men efter jeg snakkede om abortsprøjte beroligede min mor mig med at det for det første slet ikke var sikkert at hun var drægtig, og for det andet at det ikke var så slemt hvis hun var, fordi hun før havde fået et føl. Så nu handlede det bare om tålmodighed.

Vi nåede flere gange at slå tanken fra os om at hun var drægtig fordi hun ikk så særlig drægtig ud, med bare sommerfed. Men en dag da jeg var på besøg og stod med hånden på hendes side, som jeg brugte meget tid på at gøre, kunne jeg mærke et spark! Og så et mere! Jeg kaldte mor ud, og hun kunne også mærke det!

Tiden gik og vi nærmede os terminen i oktober som vi havde beregnet ud fra hvornår vores unge hingst der hjemme havde bedækket hende. Men intet skete. Der kom intet føl. Mor mente at hun nok havde aborteret, men selvom det blev efterår, og græsset på marken mistede sin næring, blev Fame ikke særlig meget tyndere, selvom hun plejede at tabe sig meget om vinteren. Men selv om jeg stadig var sikker på at hun var drægtig, så var min mor og hendes kæreste næsten sikre på at det ikke var sagen.

2 måneder gik, og pludselig d. 2. december 2013 ringede min mor til mig midt i en samfundsfagstime. Hun sagde “Nu må du ikke blive bange, men x (en pige der boede hos min mor i en periode) har set at Fame har fået et føl på marken, men x kan ikke komme der ud og se til dem. Hun fortæller at føllet er kommet op at stå, men at Fame stadig ligger ned (moderen plejer altid at komme op og stå først, og så hjælpe føllet op på benene).”
Jeg var super bange. Så jeg næsten råbte ud i min klasse at min hest havde fået et føl og at jeg blev nødt til at tage til Als, jeg efterlod mine ting og computer i klassen og løb ind i min daværende kærestes klasse og råbter “Det er sket Peter, Fame har fået føl! Vi skal til Als NU! Fame har det ikke godt!” Hans klasse inklusiv ham selv var super forvirret, men han kom op og vi tog afsted!

Da vi nåede frem, var dette synet der mødte os. Fame var kommet op at stå og det lille føl fik en tår mælk. Jeg fik tårer i øjnene over at se at Fame alligevel var kommet på benene og at hun så super træt, men godt ud. Man kunne se at det havde været super svedt og at der havde været meget blod, men nu trak hun vejret helt roligt igen og kunne godt finde energien til at pusle om sit føl som nybagte hestemødre nu en gang gør.

Da vi havde været der i ca et kvarter lagde den lille baby sig ned og Fame stillede sig afslappet hen og vogtede over hendes lille føl. Det var så smuk en dag med stille luft og en varm sol. Men vejret holdte ikke længe. Vejrudsigten varslede snestorm natten til d. 3. Derfor valgte vi at lukke islænderne, Fame og det lille føl ind i løsdriften for natten for at skåne det lille føl, eftersom hestene plejer at vælge at stå midt på marken i snestorm og alt andet slags vejr. Dagen efter lå der mange centimeter sne, og da vi åbnede for løsdriften løb islænderne afsted, og lille følle efter dem til Fames tydelige overraskelse! Normalt løber føl ikke mere end en meter eller to væk fra deres mor når de er så nyfødte, men det var der ingen der havde fortalt ham. Så Fame måtte flytte benene og følge efter den lille storm der bare løb ud over markerne i fuld, klodset føl gallop! Deraf fik han sit navn “Snowstorm”. Tiden gik, og sneen blev liggende

Snowstorm var ikke særlig interesseret i Fame og gik egentlig mest rundt med de andre i flokken og kom næsten kun til Fame for en tår mælk, hvilket hun egentlig virkede meget okay med. Som månederne gik blev Fame desværre mere og mere tynd, vi fodrede hende flere gange om dagen med kraftfoder til ammende hopper, hun fik alt det wrap hun kunne spise og ekstra tilskudsvitaminer efter dyrlægens anbefalinger. Snowstorm voksede helt som han skulle og lærte hurtigt selv at spise wrap ved at kopiere hvad de andre heste gjordt. Derfor valgte vi at fravænne ham allerede da han var 5 måneder gammel. Jeg gjorde det løbende over 2 ugers ferie ved at holde ham adskildt fra Fame en time længere om dagen mellem hver mælke tår han fik. Og efter de 2 uger var gået kunne de gå på hver deres mark uden at Snowstorm var alt for ked af det. Fame var totalt ligeglad med at de blev lukket hver til sig. Hun var tydeligvis træt af ham.

Da det blev start sommerferie 2014 skulle min mor og hendes mand flytte. Der var nu fået en måned siden fravænningen og jeg skulle beslutte om Fame skulle flyttes en uge før Snowstorm, eller om de skulle lukkes sammen igen og flyttes som de sidste to. Jeg vidste at der var en chance for at han ville patte hende op igen, men eftersom jeg lige var begyndt genoptræningen af Fame ville det ødelægge mit program hvis hun blev flyttet. Derfor valgte jeg at lukke dem sammen igen. Snowstorm løb direkte hen og prøvede at die, men til min store lettelse afviste Fame ham!

Efter et par uger flyttede vi Fame og Snowstorm til Padborg hvor jeg også boede sommerferien over.

Da Snowstorm først havde accepteret at han ikke længere kunne få lov at die hos Fame blev de faktisk helt gode venner og mit hjerte smeltede lidt da jeg en morgen gik om på marken og fandt dem stå og nusse om hinanden <3

Eftersom jeg fra marts 2015 til august 2015 arbejde fuld tid her i Århus, fik jeg sparet en masse penge sammen så jeg endnu en gang kunne få Fame tæt på mig. Så i slutningen af august sidste år flyttede jeg Fame op til Århus.

Jeg har haft nogle super gode måneder med hende og jeg kunne ikke have ønsket mig en bedre slutning på vores mange år sammen. Over den sidste måneds tid er det desværre bare gået ned ad bakke og hun blev rigtig tynd, mistede muskelmasse og fik derfor ondt i ryggen så hun ikke kunne rides mere. Hun havde det ikke godt længere og hun trivedes ikke i den flok hun gik i. Derfor skulle jeg træffe den hårdeste beslutning i mit liv. Jeg måtte være hård ved mig selv og træffe valget mellem liv og død for hende, som det er enhver kæledyrejers pligt. Derfor valgte jeg at hun igår, onsdag d. 3. februar, i en alder af 24 år skulle få fred og blive sendt til de evige græsmarker.

Igår havde vejret været super dejligt. Med høj solskin og helt stille i luften. Jeg tog ud i stalden med min barndomsveninde, Amanda, klokken 16. Vi tog Fame ind i stalden og jeg striglede hende en sidste gang, og nussede hende alle hendes yndlings steder. Klokken 17 gik Natalie der også har hendes hest i stalden op til hovedindgangen og bragte dyrlægen ned til Fame og jeg. Han gav hende en bedøvende sprøjte og Amanda, Natalie og jeg fulgte Fame lige så stille hen på et stykke græs hvor hun skulle ligges til ro. Dyrlægen kom og jeg overrakte Fame til Natalie og stillede mig selv med ryggen til Fame i favnen på Amanda, da jeg har læst at det godt kan være meget voldsomt når hesten lægger sig ned. Efter noget der føltes som en evighed fortalte Amanda mig at nu lå hun fint ned og at jeg godt kunne gå hen til hende nu. Jeg satte mig ved siden af Fames hovede og aede hende imens dyrlægen roligt gav hende de sidste to sprøjte. De sidste minutter hvor hun stille lå og trak vejret tungt og blinkede søvnigt med øjene føltes som en halv time. Til sidst tjekkede dyrlægen en sidste gang og klokken 17:32 erklærede han Fames liv for slut. Hvor gjorde det ondt at se hende ligge der. Men samtidig ved jeg også at det var den helt rigtige beslutning. Og det foregik på så fredelig en måde. Amanda og Natalie beskrev hvordan hun bare havde sat sig og lagt sig helt stille og roligt, så det var den bedste afslutning man kunne ønske sig.

Jeg har brugt det meste af dagen idag på at sidde med er stor tyk sweater og fryse, øv øv. Jeg er hjemme hos min far pt. og han bor på en gård ude på landet. Når man bor på landet har man ikke fjernvarme som man har i byen og kan ikke bare lige lukke op for radiatoren og så bliver der varmt i hytten. Nej, på landet har man andre metoder, før havde vi et oliefyr. Nu har vi et kornfyr, og på sådan et kornfyr skal der fyldes korn på for at varmen bliver ved med at komme ud af radiatorerne i huset. Men vores depot på loftet var blevet tømt og for at kunne starte det op igen skal man kunne køre min fars gravmaskine, som i øvrigt ingen bremse har, hvilket hverken min bror eller jeg kan. Så idag har jeg siddet med en stor sweater på, tændt stearinlys i køkkenet og haft Choko på skødet som en live varmedunk imens jeg har fået snakket med nogle veninder og set noget gossipgirl. Helt dårligt har det nu heller ikke været.

Igår aftes kom min kæreste på besøg for at var lidt sammen med os da vi havde 1.5 års dag igår. Jeg gav ham en (efter min og så vidt jeg kunne se også hans mening, pæn) bluse. Vi spiste fryse-pizza med min far og min bror og efter maden så vi filmen Master and Commander som faktisk overraskede mig meget positivt. Jeg synes altid at det er lækkert at se på nogle sømænd sloges, men jeg synes også at naturaspektet af filmen var ret sejt. Jeg kunne virkelig godt lide at se hvordan de reagerede på de dyrearter de aldrig havde set før, men blev nødt til at nedprioritere pga. fjender i sigte. Det sætter nogle tanker igang om hvor ofte naturvidenskaben har lidt under krige og er blevet nedprioriteret.

Den lille skønhed på billedet hedder Bessie. Hun er min mor og hendes kærestes nye Golden Retriever hvalp. Bessi er 9 uger gammel og en rigtig ballademager og hyggepot. Idag har hun spist hestepære, bidt min hund Choko i ørene, tisset udenfor som en dygtig hundehvalp og gravet halvdelen af en potteplante op.

Hun er virkelig sød når man sætte sig på gulvet for at snakke med hende. Hun kommer og klatre nærmest op i skødet på én og falder så ned da hun er for stor til at ligge på skød og så putter hun hovedet rigtig ind til én. Hun har bare den blødeste pels og man kan godt forstå at Cruella Deville ville lave pels ud af hundehvalpe, haha.

Vi vejede hende igår aftes og der vejede hun 7,4 kilo det er næsten halvandet kilo mere end min Choko på 1.5 år vejer på nuværende tidspunkt. Men Bessie skal trods alt også op og veje 27-37 kilo, så der er jo meget der skal nås på knapt 2 år!

Igår blev Padborg rideklubs årlige julestævne afholdt. Dagen startede med stævne hvor hest og pony red imod hinanden. Der var mange forskellige deltagende, små, store, unge, gamle, langsomme og hurtige. Det er så sjovt at se hvor forskellige ryttere der kan være. Den mindste pige red på den største hest, der var nogen der red på lånte heste (som på billedet ovenfor), der var nogen der red på rideskoleheste og der var nogen der red på deres egne.

Efter konkurrencen var der Lucia optog til hest hvor nogle ryttere fra rideskolen red optog inde i hallen for alle de fremmødte mens Lucia sangen blev spillet over anlægget. På billedet ovenfor kan i se min pony Fame der bliver redet af min søde hjælper Maria. Nu hvor jeg bor i Århus kan jeg jo ikke selv ride Fame ofte nok, så jeg har allieret mig med Maria og hun rider Fame som var hun hendes egen når jeg ikke er hjemme hvilket er så lækkert. På den måde bliver Fame holdt igang og Maria har en hest hun må ride så meget hun vil.

Til sidst kom dagens begivenhed.Det store juletræ blev slæbt ind i hallen og børn, forældre og bedsteforældre tog hinanden i hænderne og dansede rundt om træet og sang julesange mens der blev ventet på julemanden. Efter en masse kalden på julemanden kom han kørende ind med en hestevogn og en masse slikposer som blev delt ud blandt de fremmødte. Det var en super hyggelig dag med godt humør og super lækkert solskinsvejr.