Getting Dog To Business

Skærmbillede 2016-05-13 kl. 18.24.49

Igår klokken 16 gik jeg hjemmefra og bevægede mig mod hundetræningspladsen i Åbyhøj hvor jeg hver tirsdag aften træner agility med Choko. Dog var der en anden grund til at jeg bevægede mig mod træningspladsen denne gang. Jeg nåede frem 16:45. Et kvarter senere mødte Gitte op. Gitte er instruktør for Dansk Kennel Klub, og fra igår er hun også min mester. Jeg begyndte nemlig på uddannelsen som hunde-trænings instruktør igår. Jeg starter med at gå med som “føl”, dvs. hjælpetræner, og så tager jeg løbende forskellige kurser som klubben betaler. Det tager ca. et år at blive færdiguddannet hundeinstruktør. Jeg glæder mig rigtig meget til at jeg når det punkt hvor jeg aktivt må undervise, lære fra mig og hjælpe andre. Igår opstartede vi et nyt hvalpehold, med hvalpe i alderen 8 uger til 5 måneder, af racer i alle afskygninger, fra Chihuahua, til Grand Danois, til Border Collie til Basenji. Igår var rent teori og information, og derfor var der ingen hunde med. Men fra på næste torsdag bliver der totalt cuteness overload på træningspladsen i Åbyhøj, DKK-Viby!

Skærmbillede 2016-05-13 kl. 18.24.37

I fredags deltog Choko og jeg i vores første agility-konkurrence. I agilityklassen blev vi diskvalificeret på 3. sidste forhindring fordi Choko havde glemt hvordan man skulle gå igennem posen, hvilket er helt forståeligt, eftersom vi ikke har trænet den siden efteråret. I vores 2. klasse, spring klassen, klarede vi os igennem med to fejl, og blev dermed ikke diskvalificeret, hvilket var mit mål, så jeg er super tilfreds! Choko tog bare det hele i stiv pote og var helt rolig når vi bevægede os rundt på pladsen, jeg er bare så stolt af min lille Chokoloco <3

Long Time, No Travel

DSC00254

Da jeg var lille rejste mine brødre og forældre meget ofte afsted sammen. Vi rejste altid til varme steder med strande og lækre restauranter. Vi har bla. været i Spanien, Frankrig, Kroatien, Gran Canaria og Italian. Men efter jeg flyttede hjemmefra har jeg kun været afsted to gange sammen med min mor. Til Alanya i Tyrkiet i april 2011 og til London i England marts 12.

Her er lidt billeder fra Alanya turen.

DSC00261 IMG_1125 IMG_1154

Turen varede i 10 dage og en af dagene hvor vi solbadede på stranden var min mor med til at redde et liv. Imens vi lå med hver vores bog og solbadede, kunne vi pludselig høre nogen råber efter hjælp og “Doctor” – da det gik op for os hvad der skete kom mutti på benene og vi fandt frem til dem der havde råbt om hjælp. En svensk mand havde været ude at svømme imens hans lille datter på omkring 7-8 år havde leget i sandet, da en bølge havde taget ved ham og kastet ham mod en af de betonblokke der er lagt lands stranden for at holde på sandet og efter de andre havde fået slæbt ham op på stranden, og min mor havde undersøgt ham kunne hun konstatere at han havde, brækket et par ribben. Mandens fingrespidser begyndte at blive blå, men han trak vejret stille og roligt og havde fået fortalt at han var alene med hans datter på hotellet. I mellemtiden var der nogen der havde tilkaldt de lokale ambulancefolk og da de nåede frem fandt vi hurtigt ud af at de ikke kunne engelsk, men heldigvis er min mor læge så hun kunne forklare hvad der var sket med latinske begreber. Så bliver man altså lidt stolt som datter. Nogle af de andre på stranden var også svenskere og boede på samme hotel som manden og sin datter. Min mor havde bedt dem om at tage pigen med tilbage til hotellet, for hvis hun kom med på hospitalet ville hun sikker bare blive sat på en stol, på en gang hvor ingen talte et sprog hun ville kunne forstå imens hendes far skulle opereres, for det skulle han. Min mor fortalte mig nemlig efterfølgende at de blå fingre var et tegn på organskade.

To dage efter gik vi hen til det hotel den svenske far og datter boede på (vi havde set hvilket hotel det var på hans armbånd) og spurgte hvordan det gik dem i receptionen. Receptionisten på deres hotel fortalte os at moderen ankom til hotellet senere på dagen og at manden stadig var i live. Men mere hørte vi aldrig, så jeg håber bare at det gik dem godt!

423279_3338235051259_1449132548_n

Da jeg var i London i marts 2012, havde min mor og jeg booket os ind på et lille 4-stjernet motel på en forlænget weekend tur. Kan stadig huske den klamme lugt af duft “forfrisker” (synes bestemt ikke den forfriskede noget som helst) og de lyserøde fugtige vægge. Men vi brugte alligevel det meste af tiden på at udforske byen. London er virkelig en smuk gammel by og jeg er helt vild med parkerne og de meget gamle bygninger. Jeg vil virkelig gerne tilbage der til på et tidspunkt, helst når jeg har en masse penge at shoppe for! 😀

okt (24)

I efterårsferien 2009 rejste jeg til USA med min far, papmor og min yngste storebror for at besøge min ældste bror i Oregon hvor han var igang med at tage sin uddannelse som helikopterpilot. Turen varede i 14 dage og imens vi var der tog vi en tur til Seattle hvor vi bla. var oppe i Space Needle Tower. På den lange tur op i elevatoren stod der en guide i det ene hjørne og fortalte nonstop turist fun facts, det var ret imponerende at lytte til, og tænk hvor røv sygt det må have været for hende at stå hele dagen i en fyldt elevator og fortælle de samme facts igen og igen! 😀

okt (18)usa.steffen 184 usa.steffen 189

Men nu er det godt nok også ved at være længe siden at det var 2012 og eftersom jeg nu ikke længere har en hest jeg ikke kan rejse fra begynder lysten til at rejse at komme frem. Det er ikke noget jeg rigtig har tænkt over de sidste par år. Men da jeg fortalte min far at Fame var blevet aflivet og vi havde snakket lidt sagde han at jeg jo så kunne komme ud at rejse, en af mine veninder har lige bestilt en rejse til cypern og så er der jo alle de bloggere der rejser som virkelig har fået mig til at længes efter at se dele af verden jeg ikke før har set! Nu skal jeg bare lige have overstået en eksamen så jeg måske kan finde mig et job og jeg kan begynde at spare op til en rejse! Jeg har nemlig en moster og onkel der har sagt at de meget gerne vil passe Choko hvis jeg skal noget, så det er egentlig kun pengene der holder mig tilbage.

usa.steffen 221

Selling Out

Skærmbillede 2015-01-21 kl. 3.45.53 PM

Dagen igår og idag er gået med at få sorteret ud i min garderobe. Jeg har simpelthen så meget tøj jeg aldrig for brugt, eller simpelthen er vokset fra. Jeg har haft svært ved at overskue udtømningen, men nu er det alligevel lykkedes for mig, at sortere hele 18 dele fra til salg (Se her) og en hel sæk fuld fra til donation! Det er dejligt at se hvordan der begynder at være plads i skabet og det giver virkelig et bedere overblik samlet set.

Jeg har simpelthen gået hele ferien og samlet energi til den helt store oprydning i mine ting. Jeg har indset at jeg er samler og jeg har gemt på mange ting, bare fordi de er sjove at have. Nu har jeg så fået en scrap book af min svigermor i julegave, så nu har jeg et sted at gøre af festival armbånd, koncertbilletter, biografbilletter og andre små ting jeg har gemt igennem tiden.

My 21st Birthday

 

 

IMG_1908

I søndags blev jeg vækket af at mine to brødre og min far kom syngende ind på værelset med flag i hånden og en stor gave i armene. Choko blev helt vildt glad og sprang ud af sengen og bød dem logrende godmorgen, imens jeg pakkede den store gave op jeg havde fået i skødet. Jeg tror ikke Choko ville have noget imod at blive vækket på den måde hver morgen 😀 I pakken var der en standerlampe som jeg havde ønsket mig til lejligheden, da vi virkelig har manglet noget lys at læse under. Efter jeg havde pakket gaven op fortalte min ældste bror at hans gave var nedenunder og at jeg måtte stå op for at få den. Jeg hoppede i tøjet og gik nedenunder hvor der stod rundstykker på bordet. Det var min ældste brors gave til mig, ret lækkert, hvis jeg selv skal sige det. Min far varmede kakaoen til os. Da vi havde spist færdig fik jeg Atlantis på DVD af min yngste bror.

Efter morgenmaden tog min ældste bror og far afsted for at rende nogle erinder. Min anden storebror og jeg gik derfor op i stuen på loftet og så Atlantis. Atlantis er en af de få Disney film jeg aldrig har set før, så jeg blev virkeligt positivt overrasket. Jeg synes at det er en vildt god film, og så synes jeg at det er en skam at Kida ikke bliver talt med som en disney prinsesse, for hun er da ret awesome! Efter vi havde set Atlantis færdig var min bror og far kommet hjem. De sagde “Nu er det nu” og så gik jeg ind på værelset, tog et par ekstra bukser på, gik nedenunder, tog min vinterjakke på og mit kamera i hånden og så sneg vi os ellers stille udenfor. Da vi nåede om til laden (min far bor på en gård), gik vi ned i knæ og jeg holdte mig bag ved min bror og far.

IMG_1839 IMG_1847

Da vi nærmede os satte vi os på hug for at se om vi kunne se nogle grågæs blandt svanerne der havde slået sig ned på vores mark. Min far og bror fik øje på en hel del grågæs i mængden så vi sneg os nærmere. Gæssene havde desværre set os og lettede i slowmotion, desværre for langt væk til at min far og bror ville kunne ramme dem, så jeg fik lov til at løbe ud over marken så jeg kunne få taget nogle billeder af den kæmpe flok der havde samlet sig og nu var på vej væk til et sted hvor de ikke var i fare for at ende i nogens fryser. Hvem kan lige sige at de har været på gåsejagt på deres 21 års fødselsdag? Nej det er ikke særlig mange….

IMG_1864

Da fuglene var lettet gik vi tilbage indenfor og jeg gik op til min yngste bror og satte en af min yndlingsfilm, Happy Feet, på skærmen, men kun 15 min. inde i filmen lød der et “halløj” nede fra trappen. Det var min søde kæreste der var kommet på besøg! Han havde også gaver med, så jeg fulgte efter ham ned i køkkenet hvor der lå 4 indpakkede gaver og en buket lyserøde roser på bordet! Det er første gang han giver mig roser så jeg blev helt tøseglad 😛 Den ene af gaverne var fra min svigermor og indeholdt første bog i serien “The Hunger Games” – som jeg længe har villet læse, men som jeg aldrig er kommet igang med. Desværre er det den Danske udgave jeg har fået, men den kan ikke byttes. Jeg læser helst bøger på originalsproget da jeg synes at det er vigtigt at få de små ordspil med, og så har jeg det lidt svært med nogle af de ordrette oversættelser. Fx. er hovedpersonens kaldenavn oversat direkte i The Hunger Games bogen jeg har fået. Det er lidt svært at tage hende seriøst når hun bliver kaldt “Katteurt”, det er slf. direkte oversat. Men jeg synes nu alligevel at “Catnip” lyder mere som et navn end “katteurt”. Ud over roserne fik jeg også andre lækre gaver af ham den søde. Jeg gik et gavekort til en selvforkælelses oplevelse, en super nice Ipadholder magen til en han gav til min mor i julegave og som jeg nærmest har stjålet fra hende hele ferien, så jeg ønskede mig en af ham i fødselsdags gave, og så har jeg også fået en film af min kæreste med selveste Johnny Depp, som er mit absolutte celebcrush, i hovedrollen.

IMG_1903 2IMG_1899

Efter jeg havde pakket alle gaverne op gik vi ovenpå hvor min bror bankede min kæreste og jeg sønder og sammen i brætspillet Matador. Da spillet var så godt som færdigt kom min far hjem med Rullekebabber (det lyder ret sjovt i flertal), til aftensmad. Efter maden pakkede jeg mine ting sammen, hoppede i bilen med min kæreste og Choko og så satte vi kursen hjem mod Århus hvor vi kun har været 3 dage siden d. 5. December, så det var godt nok rart at komme hjem igen! Jeg havde virkelig en super skøn fødselsdag lige som jeg kunne ønske mig!

 

Cold Day

IMG_1816

Jeg har brugt det meste af dagen idag på at sidde med er stor tyk sweater og fryse, øv øv. Jeg er hjemme hos min far pt. og han bor på en gård ude på landet. Når man bor på landet har man ikke fjernvarme som man har i byen og kan ikke bare lige lukke op for radiatoren og så bliver der varmt i hytten. Nej, på landet har man andre metoder, før havde vi et oliefyr. Nu har vi et kornfyr, og på sådan et kornfyr skal der fyldes korn på for at varmen bliver ved med at komme ud af radiatorerne i huset. Men vores depot på loftet var blevet tømt og for at kunne starte det op igen skal man kunne køre min fars gravmaskine, som i øvrigt ingen bremse har, hvilket hverken min bror eller jeg kan. Så idag har jeg siddet med en stor sweater på, tændt stearinlys i køkkenet og haft Choko på skødet som en live varmedunk imens jeg har fået snakket med nogle veninder og set noget gossipgirl. Helt dårligt har det nu heller ikke været.

IMG_1822

Igår aftes kom min kæreste på besøg for at var lidt sammen med os da vi havde 1.5 års dag igår. Jeg gav ham en (efter min og så vidt jeg kunne se også hans mening, pæn) bluse. Vi spiste fryse-pizza med min far og min bror og efter maden så vi filmen Master and Commander som faktisk overraskede mig meget positivt. Jeg synes altid at det er lækkert at se på nogle sømænd sloges, men jeg synes også at naturaspektet af filmen var ret sejt. Jeg kunne virkelig godt lide at se hvordan de reagerede på de dyrearter de aldrig havde set før, men blev nødt til at nedprioritere pga. fjender i sigte. Det sætter nogle tanker igang om hvor ofte naturvidenskaben har lidt under krige og er blevet nedprioriteret.