Baking With My New Roomie

IMG_4187

Forrige fredag flyttede min nye roomie Ida ind hos Choko og jeg. Jeg kender Ida fra mit studie hvor vi går på samme hold og hende og jeg er blevet rigtig gode veninder. Så da min tidligere roomie og jeg besluttede at flytte hver til sit, tilbød jeg Ida at flytte ind, hvilket hun takkede ja til. Det er lidt en gambling at flytte ind med en ny veninde, men vi havde en lang snak om forventninger inden hun flyttede ind, og nu er der gået halvanden uge og vi er lige så stille ved at lære hinanden at kende, nu som roomies. Idag var vi ude at gå en tur sammen og på vej hjem fik vi lyst til noget fra bageren, da vi så stod i Føtex bagerafdeling synes vi alligevel at det var ret dyrt og Ida fik den gode idé at vi da bare kunne bage nogle selv. Så vi købte ind til chokolade muffins nu hvor vi alligevel var i Føtex.

IMG_4167

IMG_4170

Opskriften er HER fra

  • 75g. Smør
  • 2 Æg
  • 300g. Sukker
  • 300g. Hvedemel
  • 50g. Kakao
  • 2dl Sødmælk
  • 2tsk Bagepulver
  • 1tsk Vanillesukker
  • 200g Mørk Chokolade

Smøret smeltes.

Pisk æg og sukker hvidt. Bland alle de tøre ting sammen og vend i æggemassen sammen med det smeltede smør og tilføj mælken

Hak chokoladen i grove stykker og tilsæt den til sidst.

Bages ved 200 grader C. alm. ovn i ca. 20 minutter.

IMG_4185

IMG_4188

Det er blevet nogle rigtige gode muffins og jeg regner med at det er et tegn på at det bliver et godt roomieskab 😉

Selling Out

Skærmbillede 2015-01-21 kl. 3.45.53 PM

Dagen igår og idag er gået med at få sorteret ud i min garderobe. Jeg har simpelthen så meget tøj jeg aldrig for brugt, eller simpelthen er vokset fra. Jeg har haft svært ved at overskue udtømningen, men nu er det alligevel lykkedes for mig, at sortere hele 18 dele fra til salg (Se her) og en hel sæk fuld fra til donation! Det er dejligt at se hvordan der begynder at være plads i skabet og det giver virkelig et bedere overblik samlet set.

Jeg har simpelthen gået hele ferien og samlet energi til den helt store oprydning i mine ting. Jeg har indset at jeg er samler og jeg har gemt på mange ting, bare fordi de er sjove at have. Nu har jeg så fået en scrap book af min svigermor i julegave, så nu har jeg et sted at gøre af festival armbånd, koncertbilletter, biografbilletter og andre små ting jeg har gemt igennem tiden.

Homesick

Nu har jeg været hjemme på juleferie i over en måned med kun 3 dages tur til Århus med min kæreste uden Choko og jeg må virkeligt sige at jeg trænger til at komme hjem nu!

Det er slf. rart at komme hjem og så til min familie og mine heste, men alt med måde. Jeg har været her i 5 uger nu og begynder virkeligt at længes efter Århus, især mit brusebad! Nøj hvor jeg savner mit eget badeværelse. Det jeg har her hos min mor er mørkt, uden vindue, har en meget larmende udsugning, forhænget når ikke ned til jorden og spejlet hænger så højt at jeg kun kan se mig selv fra øjnene og op! Jeg savner vores badeværelse med de hvide fliser, gulvvarme, vindue der giver masser af lys og et spejl jeg rent faktisk kan se mig selv i og lægge make up i! Jeg havde aldrig troet at man kunne savne et badeværelse sådan, haha.

Ud over badeværelset er der også nogle andre ting jeg savner som jeg ikke lige havde regnet med. Her kommer en liste

1. Jeg savner de daglige gåture med Choko, her åbner vi bare døren og så løber hun rundt, og får jeg lyst til at tage snor på hende og gå en tur er mulighederne ikke mange, jeg kan vælge at gå en runde på marken eller med en asfaltvej uden fortov. Jeg savner at kunne gå imellem flotte huse og se den hyggelige belysning lyse ud på fortovet fra folks stuer, jeg savner at møde andre hunde der kan hilse på Choko og jeg savner at få Choko til at sætte sig og kigge på mig før hun må krydse vejen.

2. Jeg savner rent faktisk at handle ind! Det havde jeg aldrig troet om mig selv. Men jeg savner lige at kunne smutte en tur i Netto for at købe det mad jeg lige har lyst til når jeg har lyst til det.

3. Jeg savner at lave min egen mad. Det er slf. lækkert at få maden serveret, men nogle gange er det altså også rart selv at stå og snitte og hakke lidt i noget og dufte duften når maden efter hånden bliver tilberedt.

4. Jeg savner at stå foran mit klædeskab og kigge rundt der inde for at finde det jeg lige synes passer til mit humør. Jeg har fået alt for lidt tøj med på juleferie. Jeg havde endda glemt at jeg skulle holde nytår her nede, så jeg havde ikke nogle høje hæle jeg kunne tage på, så nytåret blev fejret med et par forede dr. Martens.

5. sidst men ikke mindst savner jeg at nusse rundt med mine ting og desperat prøve at smide noget af mit skrammel ud

Hvis Jeg Havde En Masse Penge

Skærmbillede 2014-11-12 kl. 6.42.47 PM1) Her – 399kr         2) Her – 349kr         3) Her – 649kr         4) Her – 2495         5) Her – 799kr         6) Her – 299kr         7) Her – 279

 Hvis jeg lige fik smidt en røvfuld penge i hovedet ville jeg helt sikkert investere i en del af tingene ovenover. Jeg mangler virkelig nogle sko man lige kan smutte fødderne i uden at skulle til at bøvle med snørebånd (vans gælder ikke lige der, men kunne godt tænke mig dem alligevel). Der ud over mangler jeg også en kjole til juleaften da det har været en tradition siden jeg var lille at jeg skulle have kjole på til juleaften. Hvilket er sådan ca. den eneste gang om året hvor jeg rent faktisk har kjole på. Desuden kan man aldrig få for meget læder eller noget der ligner læder, i sin garderobe så jakken og bukserne måtte også meget gerne lande hos mig!

Unilivet, ikke helt som ventet

Nu er 1. semester snart overstået og eksamen nærmer sig vildt hurtigt. Der er mange ting der er som jeg havde regnet med, men der er også mange ting der er helt anderledes end hvad jeg havde forventet. Der er egentligt noget jeg er ret ked af da det måske ville have fået mig til at vælge anderledes i forhold til uddannelse. Engelsk studiet er på mange måder et godt studie. Søde undervisere, søde studerende, godt skema og tilgængelig viden. Men fagene er ikke som jeg forventede. De fleste som studere engelsk vælger valgfag og tilvalgsfag så de ender med at have undervisningskompetence og ender med at undervise. Jeg vil dog gå en anden vej. Jeg har ikke tænkt mig at undervise når jeg er færdig med min uddannelse. Igår sad jeg og kiggede på studiets opbygning og stort set alle fag er nogle man kun skal bruge hvis man skal undervise i faget Engelsk. Jeg føler at jeg spilder min tid med at lære at transkribere accenter og dialekter, at analysere sætninger og læse hele noveller vi kun bruger 45 minutter på at snakke om.

IMG_1404
Billedet er taget af mig til et billed projekt vi havde i Media and Culture studies

Alligevel vil jeg gerne tage uddannelsen, for jeg er sikker på at jeg kan bruge den på en måde så jeg kommer til at elske det arbejde jeg kommer til at have i fremtiden. Det er trods alt kun 5 år mere. Jeg har gået i skole uafbrudt i 13 år, dog med sommerferier og 2 måneders fri mellem Duborg Skolen og Aabenraa Statsskole. Så hvorfor ikke lige tage de sidste år med? Nu skal jeg bare se om jeg kan få den indre lille stemme der siger “du spilder din tid”, til at holde kæft og så lærer at fokusere på målet frem for vejen der hen og så nyde friheden som studerende i Danmark der får det hele betalt igennem SU og ikke ender i gæld inden man er kommet på arbejdsmarkedet.