Nåå ja, hunden er væk

Ja igår da jeg skulle have mig en leverpostej mad tog jeg mig selv i at gøre noget meget dumt. Da jeg skar enden af agurken, smed jeg enden på gulvet som jeg plejer. Der gik lige et par sekunder før det gik op for mig at Molly altså ikke længere er der og med glæde spiser den tørre ende jeg smider på gulvet. Det var simpelthen en underlig følelse for mig at skulle samle agurk enden op igen, hvorefter jeg kom til at grine meget over det. Det er jo egentlig en vildt dum vane at smide agurker på gulvet.

Om morgenen når jeg vågner tager jeg også mig selv i at sætte mig på kanten og tænke “nu må jeg hellere komme ud af sengen så Molly kan få hendes morgen tur” hvorefter jeg kommer i tanke om hun jo ikke længere er her og jeg så endnu engang ligger mig ned.

Når jeg kommer ind af døren når jeg har været ude tager jeg mig selv i at sige “hej Molly” og erstatter det hurtigt med at hilse på Bailey i stedet, min kanin.