Afslapning og Savn

Min dag idag ser ca. ligesådan ud som min dag igår. Ligge på sofaen, se serie, spise druer og savne Choko. Når jeg først er alene hjemme så mærker jeg virkeligt hvor tomt der er uden min lille hund, som bliver passet nu hvor jeg starter på mit studie. Imorgen får jeg hende endelig tilbage efter at have undværet hende i 13 dage. Hun har været hos min moster det meste af tiden hvor jeg har fået små opdateringer om hvordan det gik, bla. at de har gået ca 10 km om dagen og at Choko har spist godt. Så det lyder til at hun har haft en luksusferie. Idag er hun blevet hentet af min kusine, så nu er Choko kun en lille halv time væk fra mig, men eftersom vi først overtager vores nye lejlighed hvor Choko må være imorgen må vi vente med at få hende hjem til os.

RUS-Ugen Afsluttet Med Temafest

Igår var sidste dag i RUS-ugen for Engelsk studiet på Århus universitet. Siden mandag har jeg været til 3 fester og mødt rigtig mange super søde mennesker. Vi er blevet delt ind i hold og vi er blevet delt ind i læsegrupper og jeg har en rigtig god fornemmelse omkring hvordan studiet kommer til at blive, jeg kan faktisk slet ikke vente med at begynde på mandag.

Igår aftes blev der afholdt en fest for at afslutte RUS-ugen og temaet var “classic” med fri fortolkning. Jeg valgte at klæde mig ud som en fra The Great Gatsby (se HER hvor tingene er fra). Jeg tænkte at det var en vildt god idé og at jeg var rigtig original i min tankegang, det fandt jeg så ud af at jeg ikke var da jeg først mødte op! Jeg tror ca. en 3. del af alle deltagende var klædt ud som nogen fra 20’erne. Men jeg var nu alligevel meget tilfreds med mit eget outfit. Tidligere på dagen havde hvert hold arrangeret noget underholdning vi skulle fremvise på scenen foran resten af det nye engelsk-studie. Det var rigtig sjovt, underholdende og noget mere kreativt end andet, men alt i alt var det super hyggeligt. Resten af aftenen gik med at snakke med en masse mennesker som jeg enten havde snakket med i løbet af de første dage i RUS-ugen eller med at snakke med nogle jeg aldrig havde snakket med før. Jeg bliver konstant overrasket over hvor søde mennesker der er på mit nye studie!

Black – HER    Glitter – HER

 

På mandag overtager min kæreste og jeg vores nye lejlighed, og vi får endeligt vores meget savnede Choko tilbage som vi nu har undværet i 11 lange dage!

 

Århus University – First Day.

Nu er jeg officielt studerende på Århus Universitet! Hvor er det bare vildt at tænke på at jeg for et år siden ikke anede hvad jeg skulle lave, og nu sidder jeg i min kusines lejlighed i Århus City som ny studerende på universitetet i Århus…

 

Jacket – Gina Tricot, Pants – Pieces, T-Shirt – River Island, Shoes – Converse Allstars

 

Dagen igår startede med at vi blev introduceret til vores tutorere, der fortalte os lidt om hvad der skulle foregå, så kom en af underviserne og fortalte os lidt mere. Senere skulle vi ud på orienterningsløb i nogle hold som vi blev delt op i på tværes af vores undervisnings hold som vi først har fået at vide igår. Der var nogle rigtig sjove poster, vi skulle bla. gurkle en sang, lave gæt og grimasser samt speed date og meget andet. Da det var færdigt mødtes vi igen og fik nogle informationer om de kommende dage.
Idag har vi så hørt om de forskellige elevforeninger man kan være en del af på skolen, men også lidt om det at være på et udlands semester. Det var ret tungt at sidde i flere timer og høre på de forskellige udvalg og aktiviteter, men der er flere af tingene der lyder spændende og som jeg måske godt kunne finde på at blive en del af. Efter udvalgene var færdige blev vi delt ud i de hold hvor vi skal være fast og som vi skal have holdundervisning med. Jeg kom desværre ikke på hold med så mange som jeg havde snakket med igår, men det skal nu nok blive hyggeligt alligvel.
Om en time tager jeg afsted ned i byen hvor alle os nye engelsk studerende skal spise sammen og senere feste sammen. Hvis det bare bliver halvt så hyggeligt som igår aftes på The Old Irish Pub, så skal det nok blive rigtig godt

I Just Bought

  
1) – HER        2) – HER        3) – HER
Nu hvor efteråret er over os og den dejlige kulde begynder at snige sid ind ad de åbne vinduer og rundt i hjørnerne i vores boliger er det endelig tid til at finde det varme tøj frem. Det er tid til at finde farmors hjemmestrikkede sokker frem og tid til at pakke sig ind i det ene lag efter det andet. derfor har jeg udnyttet udsalget på Nelly.dk og købt nogle lækre varer hjem.
Toppen er perfekt til at have under en stor sweater men den er samtidig også pæn med blonderne på ryggen der gør at den også kan bruges til de varmere dagen uden noget udenover.
Sweateren er næsten en kjole til mig da jeg kun er 162 høj, men nøj hvor er den ellers bare lækker. Den er super varm og blød og så er den høje hals super lækker da den ikke kradser eller hverken sidder for løst eller stramt.
Da bukserne kom med posten tænkte jeg ØV! For da jeg pakkede dem ud af den gennemsigtige pose og holdte dem op foran mig var de ikke bredere end børnestørrelse til 10 år. Men da jeg så hæv i dem kom jeg i tanke om at der var meget elastik i dem, ups, hehe. Da jeg tog dem på var de bare super lækre! De er helt vildt højtaljede og støtter godt om maven, som jeg plejer at kalde sådan nogle bukser, så er de gode delleskjulere. De er så behagelige at have på og selvom de sidder stramt kan man godt trække vejret. Jeg købte dem en størrelse mindre end jeg plejer da det var det jeg vurderede var det smarteste efter at jeg havde læst andres anmeldelser inde på siden.
Min kæreste og jeg er nu ankommet til Århus hvor vi skal bo i min kusines lejlighed den første uge ind til vores lejlighed er klar til at blive overtaget. I aften skal vi ud og spise med min onkel og hans familie for at fejre hans fødselsdag imorgen.

Hiking – Hærvejen Day 3

Sidste fredag, var sidste dag på vores vandretur. Inden vi gik til køjs aftenen inden, havde vi betalt for natten, så da vi stod op næste morgen var vi næsten veludhvilede og klar til at tage afsted med det samme. Vi spiste vores indkøbte morgenmad, pakkede vores tasker og vandrede endnu en gang afsted. Første stop på vejen skete dog allerede efter den første kilometer hen til købmanden for at få noget mod vablerne jeg havde erhvervet mig i løbet at de første 2 dage, de havde dog kun alm. Plaster, men så måtte det jo gøre det, og nøj hvor var det dog skønt at få tapet fødderne lidt ind! Da vi vandrede videre besluttede vi os for at gå en lille omvej for at se gudenåens udspring, for lidt seværdighed skulle vi da se når vi sådan var afsted. Det var et rigtig hyggeligt sted og der var super smukt i skoven hvor udspringet var. Da vi gik videre fik vi set nogle kæmpe, bakkede marker hvilket også var et sindsygt smukt syn!
Da klokken blev 12, slog vi os ned i en skov og spiste vores sidste dåse mad, hvortil der kun kom en enkelt regnbye. Choko var så heldig at vi ikke kunne spise op, så hun fik lov at få resten. Da vi gik videre kom vi igennem det smukkeste landskab på hele turen. Vi gik igennem en kæmpe hede fyldt med lilla lyng og vi gik på en smal natursti igennem heden. Det var virkeligt rart at komme væk fra alt asfalten og alle hjulsporene og hen til noget så fint, som en nedtrampet sti. Choko blev ret træt på sidstedagen, så min kæreste tog hende på nakken. På den måde kunne hun hvile poterne lidt. Hun nød virkeligt at hænge der oppe, slappe helt af og følge med ved bare at kigge rundt. Da vi havde gået nogle kilometer i heden, kom vi ind i en skov med kæmpe store nåletræer. Det var så imponerende at gå blandt de meget høje træer og tænke på hvor længe de havde stået lige nøjagtig dér hvor de stod nu. Nogle områder af skoven var væltet, men nye træer var allerede begyndt at gro, så der var træer helt ned til 10 cm og helt op til… hvad ved jeg, 10 – 15 meter? ‘(jeg er seriøst dårlig til at bedømme sådan noget, min de var højere end vores 7 meter flagstang). Skoven forsatte helt indtil vi ankom til Nørre Snede, hvor vi skulle finde en bus. Jeg satte mig med vores tasker på en bænk, imens min kæreste ville finde en at spørge om vej. Jeg fandt min mobil frem og søgte på rejseplanen hvor jeg kunne se at der ville gå en bus om 7 minutter!!! Så jeg tog en taske på hver skulder (hold kæft, hvor var min kærestes taske tung) og så løb jeg ham i møde med Choko i hånden. Vi nåede heldigvis bussen, selvom min mobil ledte os på afveje (busstationen var blevet flyttet). Op i bussen mad tasker og hund og så afsted til Vejle hvor vi skulle vente en halv time på næste bus, som satte os af i ødsted, og så gik vi de sidste to kilometer tilbage til bilen. Det var helt underligt at sidde i bilen, da vi kørte hjem igen, og bare se kilometerne trille forbi, så meget hurtigere end da vi gik dem.
Vi nåede på på 43.5 kilometer i løbet af de 3 dage vi var afsted. Og selv om vi havde ømme fødder (fik fjerde vabel sidste dag) og ben, så var det bestemt hele turen værd! Jeg tror helt sikkert at vi kunne finde på at tage ud at vandre igen en anden gang. Dog ved jeg nu at jeg skal have bedere fodtøj med og noget varmere til om natten.
1 Hund, 2 Mennesker, 3 Dage og 4 Vabler