Virkelig Fattig Studerende Med Store Planer

Den der grænse

Da jeg var ude at køre på teknisk anlæg sidste weekend glemte jeg mit halstørklæde i bilen og skrev derfor til køreteknisk anlæg for at aftale hvordan jeg skulle få det tilbage. Vi aftalte at de ville sende halstørklædet med en chauffør der skulle til Århus, så vi aftalte at jeg skulle gå ned på Uno X tanken og hente halstørklædet der klokken 13.

Jeg fik fri fra skole klokken 12 og cyklede hjem. Jeg var hjemme 20 over 12 og besluttede mig for at gå ned til Uno X for at Choko kunne få en gåtur ud af det. Vi gik hjemmefra klokken 12:30, men det viste sig at jeg have overvurderet turen og ankom til tanken 12:40, så jeg havde 20 min. ventetid. Jeg satte mig på en stenkant med Choko for at vente.

Efter jeg havde siddet der i omkring 7 minutter kommer en mand gående, han har en smøg i kæften og ser meget usoigneret ud og da han kommer tættere på kan jeg se at han også er beruset. Han siger hej og jeg smiler venligt igen og siger også hej til ham. Han slukker cigaretten og gøre tydeligvis klar til at snakke med mig hvilket jeg har det helt fint med.

Mange mennesker bryder sig ikke om at snakke med socialt udsatte da de synes de er ulækre eller uhyggelige, nok fordi de kan være mere utilrængelige end normale folk man møder på gaden, men jeg har arbejdet med handicappede og haft en alkoholiker som underbo i 1.5 år, så så længe man er søde ved dem kan man sagtens snakke med dem uden problemer.

Han var rigtig flink og aede Choko helt som man skal, hen langs siden af hovedet og på ryggen. Han spurgte mig om det var okay, hvortil jeg svarede at jeg synes at det var rigtig fint da det er godt for min hund at snakke med forskellige mennesker så hun lærer ikke at være bange. Han fortalte at han selv havde haft en hund engang som han havde købt til hans børn, men at den desværre var blevet kørt over. Imens han kælede med Choko kunne jeg se at han havde bogstaverne “P” og “S” tatoveret på hans fingre. Han fortalte mig at de stod for hans datters navn. Han spurgte mig så hvad jeg hed, og jeg svarede Louise, så rakte han mig hånden som jeg høfligt tog imod. Han sagde “hej Louise” jeg spurgte ham så om hans navn og han fortalte mig det. Derefter aede han endnu en gang Choko og sagde at hun var rigtig smuk og jeg takkede slf. Men efter det gjorde han en ting. Det var kun én lille ting der vendte vores høflige samtale til chikane. Efter at han havde sagt at Choko var smuk, sagde han at det var jeg også og lagde an til at ae MIG på kinden. Jeg reagerede hurtigt og flyttede kun mit ansigt nok til at han ikke slap afsted med at ae mig. Jeg sagde til ham at jeg ikke ville have at han røre ved mig hvorefter han så sagde farvel og gik.

Det ærger mig rigtig meget at han ødelagde en fin samtale på den måde. Jeg havde været venlig over for ham selvom han lugtede af sprut og ikke lignede til at han havde været i bad i en uge. Jeg havde ladet ham snakke med min hund og ført en samtale med ham. Han kunne have valgt at sige farvel efter at jeg havde takket ham for komplimentet til Choko og så havde det været en god oplevelse for os begge at snakke med en fremmed. Men det ødelagde han fuldstændig for os begge ved at overskride en grænse. Én lille bevægelse var alt der skulle til. Det er utroligt hvor meget vi kan gøre med vores kropssprog med så små signaler.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Virkelig Fattig Studerende Med Store Planer