Virkelig Fattig Studerende Med Store Planer

Puha, det er hårdt at være studerende i Århus og leve udelukkende på SU. Da jeg boede hjemme forstod jeg ikke værdien af penge og jeg har brugt alle mine konfirmationspenge på ingenting. 17.000 kr som jeg ikke aner hvor er havnet! Det er så forfærdeligt at tænke på. Jeg flyttede allerede hjemmefra en uge efter jeg var fyldt 18 år og flyttede til tyskland hvor jeg ikke kunne få SU. så jeg levede af nogle penge min mor havde lagt til side og de slap op netop som jeg flyttede til bage til DK, hvilket faktisk var ret tilfældigt. Jeg flyttede så ind i min mors lejlighed og boede der med hende i ca. en måned til hun flyttede sammen med hendes kæreste og jeg beholdt lejligheden for mig selv. Min mor forsatte med at betale lejen da der jo var 3 måneders opsigelse, til gengæld passede jeg hendes hundehvalp hver dag når hun var på arbejde. Efter at jeg havde gået rundt og lavet ingenting hele sommerferien 2012 startede jeg på min HF i Aabenraa en måned efter skolestart. Jeg fandt en lejlighed i Aabenraa og begyndte først at få SU. som 19 årig, da Duborg skolen jeg gik på i Flensborg ikke havde informeret mig om at det først er fra 12 klasse (2.g) at man kan få SU uanset om man er fyldt 18 år inden. Men hold da op hvor var det rart at komme på SU og være sikker på et fast månedligt beløb.

Jeg havde i noget tid planlagt at jeg ville have hund nummer 2 sammen med min gamle Molly og var begyndt at spare sammen da jeg boede i Tønder. Se her. Jeg havde besluttet mig for at jeg ville have en hund af racen Kooikerhonjde og da de koster omkring 10-11.000 kr var der jo virkeligt nogle penge der skulle spares op. Og når man som mig er ung og lever af SU var det meget vigtigt for mig at jeg også havde en god bunke ekstra penge klar til foder, udstyr, forsikring eller uheld, så da jeg havde sparet 15.000 op igennem 1.5 år ved at leve super sparsommeligt var det tid til at finde den rette opdrætter.

Jeg går ikke rigtigt i byen og har altid været mere til privatfester end diskoteker, alene ved at feste på den måde har jeg sparet rigtig mange penge. Jeg har også shoppet ufatteligt lidt og gik faktisk i 4 år uden at gå til frisør. Jeg sørgede og gør det stadig for altid at at gå efter billig kilopris når jeg køber ind og har altid prøvet på at spare penge på transport. Jeg har ikke haft tv siden jeg flyttede hjemmefra, og nu har jeg det kun fordi min kæreste betaler. Indtil min kæreste flyttede ind har jeg også kun haft internet gennem et internet stik der kostede 45 kr. i måneden og fik sænket hastigheden efter 4 dage når jeg havde opbrugt fuld data så det tog mig 5-6 timer at loade et 40. min langt serie afsnit. På den måde har jeg sparet og sparet så meget som muligt.

 

Der skete så det at min elskede Molly blev så syg over sommerferien at hun skulle aflives, så da jeg skulle ud at kigge på Kooiker hvalpene var jeg rigtig skidt tilpas. Min kæreste fortæller mig hvor bleg jeg blev da opdrætteren sagde at det ikke var 100% sikkert at jeg kunne købe en af hendes hvalpe og jeg rystede af kulde hele vejen til sønderjylland fra fyn selvom det var en af de vildt varme sommerdage i slutningen af sommeren 2013. Da vi kom hjem kunne jeg intet spise og jeg lå og rystede selvom jeg havde en kæmpe hjemmestrikket sweater på og lange bukser. Det var så forfærdeligt og jeg var så ked af at have mistet Molly. Derfor tog jeg en beslutning, som jeg ellers havde sagt at jeg ikke ville tage. Jeg besluttede at jeg endnu en gang ville have en Cavalier King Charles Spaniel, den samme race som min Molly. Grunden til at jeg havde besluttet mig for at det ikke skulle være den race igen er fordi de er kendt for en del sygdomme og min egen Molly fejlede meget. Brystkræft, hjertefejl, allergi, slidgigt i halen og begyndende grå stær. Men jeg savnede hende så forfærdeligt meget og racen har jo også mange gode ting med sig. De er nogle rigtig puttedyr der elsker at elske. De er læreivrige og nemme at have med alle steder. Derfor valgte jeg at lede efter en Cavalier avler og jeg besluttede at det skulle være en fra Dansk Kennel Klub (DKK) da jeg havde læst mig frem til hvilket kæmpe arbejde de har lagt i deres Cavalier avl over de sidste mange år og hvilket fremskridt der er sket. Jeg fandt en privat avler der havde den smukkeste og sundeste tæve med hvalpe og kontaktede dem. De var super søde og efter at de havde hørt min historie og hvad jeg gerne ville med min kommende hund aftalte vi at jeg skulle besøge dem. Det var så dejligt at føle at man havde fundet nogen der ikke var kritiske trods min alder (19 år) og jeg følte at jeg kunne komme til dem med hvad som helst. Se her og her. Efter at jeg havde besøgt dem første gang betalte jeg et depositum så jeg var sikret at en af hvalpene var min.

Jeg besøgte hvalpene i alt 4 gange hvor jeg den sidste gang fik Choko med mig hjem. Se her. En af fordelene ved at det blev en Cavalier i stedet for en Kooiker var bla. prisen. Jeg gav kun 9.000 kr for min Choko og sparede faktisk 2-3.000 kr som jeg så havde ekstra. Desværre skete der et uheld. Kun 3 dage efter at vi havde hentet min lille Choko hjem kom min veninde til at tabe hende på gulvet og hun brækkede benet. Efter 3 uger i gibs måtte vi betale en regning på 6.000 kr. Så nu havde jeg igen absolut ingen penge. Med en husleje på 4000 kr. og en SU på 5100 kr. skulle der endnu en gang spares en ordentlig røvfuld penge sammen for at få en smugle til overs.

Sommerferien 2014 kom, lejligheden i Aabenraa var sagt op og min kæreste og jeg flyttede begge hjem til vores mødre. Jeg fik et sommerferiejob hos min mor og hendes kæreste hvor jeg skulle hjælpe dem med at flytte og gøre deres gård pænt ved at male, male og male og når jeg havde fri kunne jeg træne med mine heste. I løbet af sommerferien fik jeg tjent nok penge til at jeg kunne betale min mor de penge tilbage som jeg havde lånt da jeg skulle betale for Chokos dyrlægeregning. Min mor havde været rigtig sød og tilbudt at betale regningen for mig, men da jeg selv havde valgt at jeg ville have en hund, selv om jeg kun var 19 år gammel, takkede jeg pænt nej tak til hendes tilbud og ville betale hende tilbage.

Da sommerferien var slut havde min far købt en ejerlejlighed som min kæreste og jeg nu bor i her i Århus, men selvom det er en ejerlejlighed som min far ejer skal vi slf. stadig betale husleje. Og som alle nok ved er huslejen højere i Århus end i Aabenraa, og da jeg stadig kun er på SU. skal jeg nu endnu engang til at leve det ekstra sparsommelige liv.

Det er virkelig hårdt og man kommer sådan til at savne den gang penge bare var noget ens forældre holdte styr på, den gang hvor mad var noget man tog i køleskabet og den gang kuverterne med ruder kun var adresseret til forældrene. Nu ved jeg hvad det vil sige at være ung hundeejer, studerende i Århus og fattigrøv. Det er ikke en titel alle har. Især ikke den første del. Men mon ikke jeg klarer mig. Jeg ved jo at det kun er en fase i livet og at når jeg kommer ud på den anden side med en uddannelse kommer jeg til at kunne tjene flere penge end jeg ville have gjort hvis jeg havde valgt at tage på arbejdsmarked uden en uddannelse. Men er det det værd? Ja, det synes jeg. For det er jo en individuel ting og hvordan man vil bruge sine penge er jo forskellig fra person til person. Jeg personligt håber på en dag at kunne tjene så mange penge at jeg kan åbne mit eget feriested for ryttere, en såkaldt dude ranch hvor besøgende kan komme og være cowboys for en weekend. Dyrene er min passion, mit talent, og selvom pengene ikke er der lige nu, og heller ikke vil være der de næste 10 år af mit liv. Så er det noget jeg arbejder på og jeg ved at det nok skal lykkes for mig på et tidspunkt. Lige som at jeg fik min studenterhue på hovedet. Ligesom jeg har fundet en dejlig kæreste som deler min passion, ihvertfald når det kommer til hunde og ligesom jeg har den største støtte fra min familie selvom de synes at jeg er lidt af en dyretosse.