Er julen skabt af bankerne?

D. 24 & D. 25 December

Skærmbillede 2014-12-25 kl. 10.50.47 PM

Idag har jeg været til julefrokost med min mors side af familien som er en fast tradition hvert år dagen efter juleaften. I år fejrede jeg juleaften hos min mor og hendes kæreste i padborg sammen med min ene storebror og vores to søde hunde. Dagen startede ud med at vi alle var i stalden for at fodre, muge ud og lukke hestene på fold. Da vi var nået ca. halvvejs med gøremålene skulle vi lige sætte arbejdet på pause for at ride afsted på juletur i skoven. Det er en fast tradition på padborg rideskole og det var vores første år som ejere. Vi var 9 der red afsted sammen 7 piger/damer, 2 mænd, 4 ponyer og 6 heste. Vi red det lille stykke på vej der er op til skoven og så red vi rundt i skoven i ca 1.5 time og da vi var nået hjem var der gået i alt 2 timer! 

Efter skovturen gjorde jeg arbejdet i stalden færdigt og gik så ind til frokost. Efter frokosten pakkede jeg de sidste gaver ind og hjalp så med at lukke hestene ind igen. Efter et par timer fodrede min mors kæreste hestene og jeg gav dem vand, så appetitten var særdeles stor da vi endelig satte os til bords og fik den lækreste julemad længe! Jeg elsker bare julemad! Jeg var endda også så heldig at jeg fik mandlen og vandt dermed sidste års Georg Jensen’s juleophæng hvilket er superskønt eftersom jeg endnu ikke har så meget julepynt at gøre godt med i Århus.

I år sad vi ned og sang julesange inden vi skiftedes til at pakke gaver op. Normalt plejer jeg bare at dele alle gaverne ud og så pakker vi bare op, men fordi vi kun var 4 tog vi os god tid. Jeg fik  nogle rigtig gode gaver.

20141225_144938

Idag var vi, traditionen tro, til julefrokost med min mors side af familien. Vi blev i alt 35 personer og 5 hunde. Vi fik super lækker mad, (sild m. karrysalat, leverpostei, frikadeller, rødkål og tarteletter!) og lækre lokale øl som øldrikkerne hver især har taget med fra de lokale bryggerier. Min familie er meget spredt og fordeler sig bla. i Herning, Århus, Hinnerup, Viborg, Ålborg, KBH og Padborg. Efter maden var der bordfodbold turnering og jeg blev sat sammen med min kusines kæreste som har vundet de sidste 4 år i træk, altså han har vundet hvert år siden vi er begyndt på bordfodbold turneringen, så jeg havde noget af et pres på mine skuldre, desværre kan jeg ikke finde ud af at spille bordfodbold når man ikke må spinde så vi tabte allerede i den første kamp vi spillede, men heldigvis var det dem vi tabte imod der vandt resten af turneringen, så det hjælpe jo lidt på skammen. Efter bordfodbold var der gåtur i skoven så vi kunne samle lidt appetit til kagebordet inden vi skulle hjem. Der var sindssygt flot oppe i Riskjær skov, (som vores families ødegård hedder) når sneen er faldet som den er idag. Træerne stod flot klædt i hvid dragt og der var næsten vindstille og der var ingen lyde at høre. Da vi var ved at være tilbage kom der to rådyr springende over stien vi gik på og forsvandt ind i skoven! Det er virkelig imponerende at se vilde dyr ude i naturen. Der lever endda også kronvildt inde i vores skov og de sætte kæmpe store spor! Efter turen stod den på kaffebord til skrup af mad hvorefter vi kørte hjem til Sønderjylland igen.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Er julen skabt af bankerne?