Cold Day

My 21st Birthday

 

 

IMG_1908

I søndags blev jeg vækket af at mine to brødre og min far kom syngende ind på værelset med flag i hånden og en stor gave i armene. Choko blev helt vildt glad og sprang ud af sengen og bød dem logrende godmorgen, imens jeg pakkede den store gave op jeg havde fået i skødet. Jeg tror ikke Choko ville have noget imod at blive vækket på den måde hver morgen 😀 I pakken var der en standerlampe som jeg havde ønsket mig til lejligheden, da vi virkelig har manglet noget lys at læse under. Efter jeg havde pakket gaven op fortalte min ældste bror at hans gave var nedenunder og at jeg måtte stå op for at få den. Jeg hoppede i tøjet og gik nedenunder hvor der stod rundstykker på bordet. Det var min ældste brors gave til mig, ret lækkert, hvis jeg selv skal sige det. Min far varmede kakaoen til os. Da vi havde spist færdig fik jeg Atlantis på DVD af min yngste bror.

Efter morgenmaden tog min ældste bror og far afsted for at rende nogle erinder. Min anden storebror og jeg gik derfor op i stuen på loftet og så Atlantis. Atlantis er en af de få Disney film jeg aldrig har set før, så jeg blev virkeligt positivt overrasket. Jeg synes at det er en vildt god film, og så synes jeg at det er en skam at Kida ikke bliver talt med som en disney prinsesse, for hun er da ret awesome! Efter vi havde set Atlantis færdig var min bror og far kommet hjem. De sagde “Nu er det nu” og så gik jeg ind på værelset, tog et par ekstra bukser på, gik nedenunder, tog min vinterjakke på og mit kamera i hånden og så sneg vi os ellers stille udenfor. Da vi nåede om til laden (min far bor på en gård), gik vi ned i knæ og jeg holdte mig bag ved min bror og far.

IMG_1839 IMG_1847

Da vi nærmede os satte vi os på hug for at se om vi kunne se nogle grågæs blandt svanerne der havde slået sig ned på vores mark. Min far og bror fik øje på en hel del grågæs i mængden så vi sneg os nærmere. Gæssene havde desværre set os og lettede i slowmotion, desværre for langt væk til at min far og bror ville kunne ramme dem, så jeg fik lov til at løbe ud over marken så jeg kunne få taget nogle billeder af den kæmpe flok der havde samlet sig og nu var på vej væk til et sted hvor de ikke var i fare for at ende i nogens fryser. Hvem kan lige sige at de har været på gåsejagt på deres 21 års fødselsdag? Nej det er ikke særlig mange….

IMG_1864

Da fuglene var lettet gik vi tilbage indenfor og jeg gik op til min yngste bror og satte en af min yndlingsfilm, Happy Feet, på skærmen, men kun 15 min. inde i filmen lød der et “halløj” nede fra trappen. Det var min søde kæreste der var kommet på besøg! Han havde også gaver med, så jeg fulgte efter ham ned i køkkenet hvor der lå 4 indpakkede gaver og en buket lyserøde roser på bordet! Det er første gang han giver mig roser så jeg blev helt tøseglad 😛 Den ene af gaverne var fra min svigermor og indeholdt første bog i serien “The Hunger Games” – som jeg længe har villet læse, men som jeg aldrig er kommet igang med. Desværre er det den Danske udgave jeg har fået, men den kan ikke byttes. Jeg læser helst bøger på originalsproget da jeg synes at det er vigtigt at få de små ordspil med, og så har jeg det lidt svært med nogle af de ordrette oversættelser. Fx. er hovedpersonens kaldenavn oversat direkte i The Hunger Games bogen jeg har fået. Det er lidt svært at tage hende seriøst når hun bliver kaldt “Katteurt”, det er slf. direkte oversat. Men jeg synes nu alligevel at “Catnip” lyder mere som et navn end “katteurt”. Ud over roserne fik jeg også andre lækre gaver af ham den søde. Jeg gik et gavekort til en selvforkælelses oplevelse, en super nice Ipadholder magen til en han gav til min mor i julegave og som jeg nærmest har stjålet fra hende hele ferien, så jeg ønskede mig en af ham i fødselsdags gave, og så har jeg også fået en film af min kæreste med selveste Johnny Depp, som er mit absolutte celebcrush, i hovedrollen.

IMG_1903 2IMG_1899

Efter jeg havde pakket alle gaverne op gik vi ovenpå hvor min bror bankede min kæreste og jeg sønder og sammen i brætspillet Matador. Da spillet var så godt som færdigt kom min far hjem med Rullekebabber (det lyder ret sjovt i flertal), til aftensmad. Efter maden pakkede jeg mine ting sammen, hoppede i bilen med min kæreste og Choko og så satte vi kursen hjem mod Århus hvor vi kun har været 3 dage siden d. 5. December, så det var godt nok rart at komme hjem igen! Jeg havde virkelig en super skøn fødselsdag lige som jeg kunne ønske mig!

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Cold Day