Rus-Tiden 2015

Those Tough Goodbyes

Igår blev dagen hvor den hårdeste beslutning jeg nogensinde har taget skulle udføres. Igår var dagen hvor min højt elskede hest Fame skulle aflives.

12019150_490946201073097_1105455187_o

Jeg fik Fame den gang jeg var 11 år gammel og mine forældre lige var gået fra hinanden, hvilket vil sige at jeg har kendt Fame i halvdelen af mit liv. Det var en svær tid for mig, og jeg fandt en kæmpe trøst i at kunne tage ud til Fame og bare hygge omkring hende. Som tiden gik blev jeg bare mere og mere glad for hende. Der var en periode hvor jeg hver dag red hende i 2 timer fordi jeg bare ikke kunne få nok, stakkels pony, haha.

bob 183

Skærmbillede 2016-02-04 kl. 09.03.11

Det var ikke altid at jeg var den bedste til at vurdere hvor gode mine gode idéer med Fame egentligt var. Der far for eksempel et tidspunkt hvor jeg begyndte at synes at det var synd at Fame ikke længere blev brugt til spring eftersom det var det hendes tidligere ejer havde brugt hende mest til. Derfor valgte jeg at begynde til springundervisning på hende. Dog havde jeg glemt hvor bange jeg egentlig selv er for at springe og at en utryg rytter på en tidligere spring-konkurrence hest bestemt ikke er nogen god idé 😀 Jeg faldt heldigvis ikke af, men overlod springningen på hende til min gode veninde Neel.

12696744_10207742245810254_116501005_o

I al den tid jeg har har kendt Fame har hun altid været nederst i hierakiet med alle de heste hun har fået på mark med igennem årene. Dog havde hun et super godt forhold til min venindes pony Fin som er på de 3 billeder ovenover. De to brugte så meget tid på at gå og nusse om hinanden, det var så skønt at se på <3

Da jeg i 2009 skulle på efterskole valgte jeg at sælge Fame til en sød pige, hvis moster jeg har redet med tidligere. I 4 år så jeg kun Fame når jeg tilfældigvis passerede marken hvor hun stod, og tænkter ikke videre over om hun nogensinde skull blive min igen. Dog ville skæbnen det anderledes. For pludselig en dag kontaktede dem jeg havde solgt Fame til, mig. De fortalte at de havde besluttet sig for at sælge Fame, og fordi jeg åbenbart aldrig havde fået underskrevet salget af hende 4 år tidligere havde de nu brug for min underskrift. På daværende tidspunkt var min mor lige flyttet sammen med hendes kæreste, på hans gård på Als hvor han selv havde nogle heste. Så jeg skyndte mig at ringe til min mor, og med min mest morkære stemme fik jeg spurgt om Fame ikke nok måtte stå på deres gård hvis jeg nu købte hende tilbage. Fame var på det tidspunkt blevet 21 år og både min mor og jeg syntes at det ville være synd hvis hun skulle ud til nogle nye mennesker der slet ikke kender hende. Derfor sagde min mor slf. ja. Så vi tog glade afsted med traileren for at hente Fame tilbage!

522204_4454060866207_1171470436_n

På overstående billede er jeg gang med at føre Fame hen imod traileren. Det kan slet ikke beskrives hvor glad jeg var for at få hende tilbage!

Eftersom at Fame nu stod på Als og jeg selv boede i Aabenraa var det begrænset hvor meget jeg så til hende, men når jeg kom og besøgte min mor var jeg altid ude og ride en tur, og jeg brugte alle mine ferier på at passe Fame og de andre dyr på gården fordi min mor og hendes kæreste altid rejste afsted på ferie. En dag da jeg besøgte min mor fortalte hun mig at hende og hendes kæreste havde en mistanke om at Fame var drægtig?!?!?! (gravid) Og jeg blev slf. først super spændt, men så super bange og ked af det. Hun var trods alt 21 på daværende tidspunkt! Men efter jeg snakkede om abortsprøjte beroligede min mor mig med at det for det første slet ikke var sikkert at hun var drægtig, og for det andet at det ikke var så slemt hvis hun var, fordi hun før havde fået et føl. Så nu handlede det bare om tålmodighed.

Vi nåede flere gange at slå tanken fra os om at hun var drægtig fordi hun ikk så særlig drægtig ud, med bare sommerfed. Men en dag da jeg var på besøg og stod med hånden på hendes side, som jeg brugte meget tid på at gøre, kunne jeg mærke et spark! Og så et mere! Jeg kaldte mor ud, og hun kunne også mærke det!

1185041_10201371995078416_1370583836_n

Tiden gik og vi nærmede os terminen i oktober som vi havde beregnet ud fra hvornår vores unge hingst der hjemme havde bedækket hende. Men intet skete. Der kom intet føl. Mor mente at hun nok havde aborteret, men selvom det blev efterår, og græsset på marken mistede sin næring, blev Fame ikke særlig meget tyndere, selvom hun plejede at tabe sig meget om vinteren. Men selv om jeg stadig var sikker på at hun var drægtig, så var min mor og hendes kæreste næsten sikre på at det ikke var sagen.

2 måneder gik, og pludselig d. 2. december 2013 ringede min mor til mig midt i en samfundsfagstime. Hun sagde “Nu må du ikke blive bange, men x (en pige der boede hos min mor i en periode) har set at Fame har fået et føl på marken, men x kan ikke komme der ud og se til dem. Hun fortæller at føllet er kommet op at stå, men at Fame stadig ligger ned (moderen plejer altid at komme op og stå først, og så hjælpe føllet op på benene).”
Jeg var super bange. Så jeg næsten råbte ud i min klasse at min hest havde fået et føl og at jeg blev nødt til at tage til Als, jeg efterlod mine ting og computer i klassen og løb ind i min daværende kærestes klasse og råbter “Det er sket Peter, Fame har fået føl! Vi skal til Als NU! Fame har det ikke godt!” Hans klasse inklusiv ham selv var super forvirret, men han kom op og vi tog afsted!

DSC02778

Da vi nåede frem, var dette synet der mødte os. Fame var kommet op at stå og det lille føl fik en tår mælk. Jeg fik tårer i øjnene over at se at Fame alligevel var kommet på benene og at hun så super træt, men godt ud. Man kunne se at det havde været super svedt og at der havde været meget blod, men nu trak hun vejret helt roligt igen og kunne godt finde energien til at pusle om sit føl som nybagte hestemødre nu en gang gør.

DSC02786

Da vi havde været der i ca et kvarter lagde den lille baby sig ned og Fame stillede sig afslappet hen og vogtede over hendes lille føl. Det var så smuk en dag med stille luft og en varm sol. Men vejret holdte ikke længe. Vejrudsigten varslede snestorm natten til d. 3. Derfor valgte vi at lukke islænderne, Fame og det lille føl ind i løsdriften for natten for at skåne det lille føl, eftersom hestene plejer at vælge at stå midt på marken i snestorm og alt andet slags vejr. Dagen efter lå der mange centimeter sne, og da vi åbnede for løsdriften løb islænderne afsted, og lille følle efter dem til Fames tydelige overraskelse! Normalt løber føl ikke mere end en meter eller to væk fra deres mor når de er så nyfødte, men det var der ingen der havde fortalt ham. Så Fame måtte flytte benene og følge efter den lille storm der bare løb ud over markerne i fuld, klodset føl gallop! Deraf fik han sit navn “Snowstorm”. Tiden gik, og sneen blev liggende

IMG_0328

Snowstorm var ikke særlig interesseret i Fame og gik egentlig mest rundt med de andre i flokken og kom næsten kun til Fame for en tår mælk, hvilket hun egentlig virkede meget okay med. Som månederne gik blev Fame desværre mere og mere tynd, vi fodrede hende flere gange om dagen med kraftfoder til ammende hopper, hun fik alt det wrap hun kunne spise og ekstra tilskudsvitaminer efter dyrlægens anbefalinger. Snowstorm voksede helt som han skulle og lærte hurtigt selv at spise wrap ved at kopiere hvad de andre heste gjordt. Derfor valgte vi at fravænne ham allerede da han var 5 måneder gammel. Jeg gjorde det løbende over 2 ugers ferie ved at holde ham adskildt fra Fame en time længere om dagen mellem hver mælke tår han fik. Og efter de 2 uger var gået kunne de gå på hver deres mark uden at Snowstorm var alt for ked af det. Fame var totalt ligeglad med at de blev lukket hver til sig. Hun var tydeligvis træt af ham.

12695419_10207742456735527_2017142001_o

Da det blev start sommerferie 2014 skulle min mor og hendes mand flytte. Der var nu fået en måned siden fravænningen og jeg skulle beslutte om Fame skulle flyttes en uge før Snowstorm, eller om de skulle lukkes sammen igen og flyttes som de sidste to. Jeg vidste at der var en chance for at han ville patte hende op igen, men eftersom jeg lige var begyndt genoptræningen af Fame ville det ødelægge mit program hvis hun blev flyttet. Derfor valgte jeg at lukke dem sammen igen. Snowstorm løb direkte hen og prøvede at die, men til min store lettelse afviste Fame ham!

IMG_0320

Efter et par uger flyttede vi Fame og Snowstorm til Padborg hvor jeg også boede sommerferien over.

IMG_1066

Da Snowstorm først havde accepteret at han ikke længere kunne få lov at die hos Fame blev de faktisk helt gode venner og mit hjerte smeltede lidt da jeg en morgen gik om på marken og fandt dem stå og nusse om hinanden <3

Eftersom jeg fra marts 2015 til august 2015 arbejde fuld tid her i Århus, fik jeg sparet en masse penge sammen så jeg endnu en gang kunne få Fame tæt på mig. Så i slutningen af august sidste år flyttede jeg Fame op til Århus.

11953025_10206702826625424_6288182642339090198_n

Jeg har haft nogle super gode måneder med hende og jeg kunne ikke have ønsket mig en bedre slutning på vores mange år sammen. Over den sidste måneds tid er det desværre bare gået ned ad bakke og hun blev rigtig tynd, mistede muskelmasse og fik derfor ondt i ryggen så hun ikke kunne rides mere. Hun havde det ikke godt længere og hun trivedes ikke i den flok hun gik i. Derfor skulle jeg træffe den hårdeste beslutning i mit liv. Jeg måtte være hård ved mig selv og træffe valget mellem liv og død for hende, som det er enhver kæledyrejers pligt. Derfor valgte jeg at hun igår, onsdag d. 3. februar, i en alder af 24 år skulle få fred og blive sendt til de evige græsmarker.

Igår havde vejret været super dejligt. Med høj solskin og helt stille i luften. Jeg tog ud i stalden med min barndomsveninde, Amanda, klokken 16. Vi tog Fame ind i stalden og jeg striglede hende en sidste gang, og nussede hende alle hendes yndlings steder. Klokken 17 gik Natalie der også har hendes hest i stalden op til hovedindgangen og bragte dyrlægen ned til Fame og jeg. Han gav hende en bedøvende sprøjte og Amanda, Natalie og jeg fulgte Fame lige så stille hen på et stykke græs hvor hun skulle ligges til ro. Dyrlægen kom og jeg overrakte Fame til Natalie og stillede mig selv med ryggen til Fame i favnen på Amanda, da jeg har læst at det godt kan være meget voldsomt når hesten lægger sig ned. Efter noget der føltes som en evighed fortalte Amanda mig at nu lå hun fint ned og at jeg godt kunne gå hen til hende nu. Jeg satte mig ved siden af Fames hovede og aede hende imens dyrlægen roligt gav hende de sidste to sprøjte. De sidste minutter hvor hun stille lå og trak vejret tungt og blinkede søvnigt med øjene føltes som en halv time. Til sidst tjekkede dyrlægen en sidste gang og klokken 17:32 erklærede han Fames liv for slut. Hvor gjorde det ondt at se hende ligge der. Men samtidig ved jeg også at det var den helt rigtige beslutning. Og det foregik på så fredelig en måde. Amanda og Natalie beskrev hvordan hun bare havde sat sig og lagt sig helt stille og roligt, så det var den bedste afslutning man kunne ønske sig.

IMG_0294

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Rus-Tiden 2015