Stepsisters Wedding

Ulemper ved at have hund

IMG_2209 IMG_2287

Man skal altid have tøj på som man kan vise sig i offentligheden i, ikke noget med lige at tage et par plettede bukser på eller have en høstak som hår, (denne gælder kun hvis man bor et sted hvor der også kommer andre mennesker)

Man kan aldrig have en hel dag indenfor, hunden kan ligesom ikke bare gå ind på badeværelset og tømme sig 😛

Selv når vejret skriger “bliv indenfor” skal vuffer ud. Det med at i regn og slud skal posten ud gælder altså også hundeejere.

Når man er hundeejer går der ikke en dag hvor man ikke samler mindst 2 lorte op om dagen (igen gælder kun hvis man bor et sted hvor andre også færdes)

Hundehår… Behøver jeg at sige mere?

Det lille panik øjeblik når du ikke kan se din hund. Og ja det sker næsten hver dag at jeg kigger over i sengen og så får jeg lige en snært af panik inden det går op for mig at mine svedige tæer skyldes at vuffer har lagt sig på dem.

Hvis din hund ikke kan lide fyren er der ikke noget at gøre, der må virkeligt være noget galt med ham hvis selv din hund ikke kan lide ham, hun kan jo lide alle!?

Hvidt tøj er et absolut no go, med mindre man ejer mindst 10 fnugruller og vanish og elsker at vaske tøj dagligt.

Man kan ikke købe sko bare fordi de er pæne. Alle sko skal kunne holde til de mange kilometer der bliver gået og til at blive taget af og på flere gange om dagen. Jeg går endda tur i mine høje hæle inden en bytur for lige at gå dem lidt til.

Man kan ikke have planer hele dagen, og helst heller ikke flere forskellige planer på én dag. Hundi skal jo være alene hjemme hver gang du tager afsted. Og tager du lige hjem for at slappe af eller skifte mellem to aftaler, forlader du ikke bare hundi én gang, men hele to gange og vuffer bliver ked af det fordi nu gik du jo igen.

IMG_9405

Når alt dette så er sagt vil jeg også gerne sige at jeg ELSKER at være hundeejer. Choko er min lille øjesten, min baby, men lille bjergged (kært barn har mange navne). Jeg kan slet ikke leve uden hund. Jeg bliver ekstra depri, inaktiv og trist af det. Det giver mig SÅ meget at have min lille Choko. Er jeg ked af det kommer hun og lægger poten på mig. Føler jeg mig doven begynder hun at snuse rundt så jeg springer op for at undgå uheld. Jeg kommer til at snakke med så mange fremmede mennesker fordi de synes at min hund er sød, så der går aldrig en dag hvor jeg ikke snakker med nogen. Det er den bedste icebreaker at have en hund med sig. Er man glad og danser rundt har man en lille hund der deler ens begejstring ved også at danse med rundt og så er Choko bare den gladeste lille hårbolle jeg kender der altid er klar på at lege eller sove afhængig af hvad man lige er i humør til!

IMG_0607

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Stepsisters Wedding