Studentergilde i Blåvand med Støy klanen

Operation "hest i form"

I sidste uge gik jeg igang med at genoptræne min nuværende 21 årige Connemara Hoppe Nyvang’s Fame efter hendes foling. Jeg har samlet nogle billeder af hende som hun har set ud gennem tiden helt fra hendes unge dage med hendes første ejer, til da jeg købte hende, til hun er højdrægtig til efter folingen. 

Dette billede er af Fame sammen med hendes første ejer fra dengang Fame var en ung og sporty hoppe. Man kan tydeligt se at hun er ung ved at hun stadig er grå hvor hun nu er helt hvid. Billedet   
    er taget inden Fame havde fået nogle føl. Nu har hun fået 2 med 12 års mellemrum.
På overstående billede ser man fame da jeg købte hende for første gang tilbage i 2005. Hun er godt nok møg beskidt efter en rulletur i jorden efter et bad, men man kan rigtig se hvor fin form hun er i på daværende tidspunkt. Den gang red jeg dressur på hende ca 5 gange i ugen så hun blev holdt godt.

Her ser man hende så 4 måneder før foling. Min mor og papfar var flere gange i tvivl om hun rent faktisk var drægtig eller ej da vi havde regnet os frem til at hun var bedækket i november men der kom først et føl i december (normalt er heste drægtige i 11 måneder). Men jeg var ikke i tvivl da jeg kender Fame godt og ved at hun altid har haft svært ved at tage på og man kan jo tydeligt se at hun er noget tykkere på billedet her ind hun var på tidligere billede.

 Dette billede er fra dagen hvor Snowstorm blev født. Fødslen var rigtig hård for hende og hun blev liggende 20 min efter at hun havde folet hvilket resulterede i at Snowstorm kom op at stå før Fame. Man kan tydeligt se hvor svedt hun var efter fødslen og blodet på hendes ben. Dog var hun en super god mor så snart hun havde rejst sig. Hun var super opmærksom på Snowstorm, selv om han var en bandit og stak af fra hende fulgte hun efter ham, trods udmattelsen efter folingen.

Nu ser hun ud som på overstående billede. Snowstorm er nu 7 måneder gammel og fravænnet da Fame’s ribben blev meget tydelige, dog har hun stadig meget vom. Hun går i løsdrift og har adgang til græs 24 timer i døgnet hvilket hun har haft i halvandet år nu. Hendes hove har aldrig været bedere end de er nu, hvilket ikke siger så lidt eftersom hun altid har haft dårlige hove. Nu hvor hendes føl er fravænnet har jeg besluttet mig for at det er tid til genoptræningen. Derfor har jeg fundet DETTE genoptræningsprogram som jeg begyndte at følge i sidste uge. Jeg startede med at skridte en tur på 25 min ad stien på nedenstående billede, da det er vigtigt at genoptræningen starter på hårdt underlag på en lige strækning. Idag har jeg redet 40 min. på hende. Hver gang jeg rider hende øger jeg turen med 5 min. for efter 3 uger at ende på 120 min skridt tur. Hun har haft en skade i benet den gang jeg havde hende tilbage i 2007, derfor går jeg ekstremt forsigtigt igang med hende, da jeg ikke ville kunne bærer at hun kommer tilskade. Jeg rider ikke længere konkurence dressur på hende men hygger bare med hende og træner også lidt horsemanship med hende. Jeg rider nu bidløst da jeg ønsker at være så blid ved hende som muligt. Overraskende nok for mig lytter hun meget bedere til mig nu hvor hun ikke længere har bid i munden. Jeg havde faktisk forventet at hun ville blive sværere at styre hvis jeg ikke længere havde styr på hende igennem hendes mund. Hun har altid været hård i munden, men nu viser det sig at hun bare har kæmpet imod biddet og ikke imod rytteren. Det gør mig lidt ked af det at jeg ikke har forstået det før jeg tilfældigvis havde lyst til at prøve et bidløst hovedtøj. Men nu hvor jeg har fået et går jeg aldrig tilbage til at ride med bid på hende.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Studentergilde i Blåvand med Støy klanen