My Day
I morges blev jeg vækket af at denne unge dame lagde sig som på billedet og slikkede mig lige i fjæset. Sådan bliver jeg faktisk vækket hver morgen og synes det er ret ubehageligt, lige indtil jeg åbner øjnene og ser hvor glad Choko er over at få mig til at åbne øjnene og så ender jeg altid med at komme til at grine fordi jeg ved, at hun absolut ingen idé har om hvor ubehageligt det føles at blive slikket lige i ansigtet som det første når man bliver vækket.
Da jeg endelig kom ud af sengen og fik rullet gardinerne fra så jeg hvilket fantastisk vejr det var idag og jeg fandt derfor min kuffert frem og fik pakket mine læderjakker ud! Hold kæft hvor har jeg savnet dem. Nu hvor jeg er blevet ældre og mere praktisk har jeg desværre indset at læderjakker og minusgrader ikke er bedste venner. Men nu hvor vi er oppe omkring 10 grader, så er det tid. Det var så dejligt at finde læderjakkerne frem, jeg føler mig absolut bedst tilpas når jeg knirker lidt 😉
Jeg modtog desuden også mine nye sko som jeg bestilte fra Asos. Thumbs up for hurtig levering denne gang! Men mere om skoene en anden gang. Idag havde jeg bare mine Dr M på.
Ingen kommentarer endnu