Velkommen til Bessie

Er julen skabt af bankerne?

Altså man skulle jo tro at jul og nytår var noget bankerne havde fundet på for at få folk til at tømme godt ud af kontoen inden årets renter kommer ind på kontoerne. Det er da en genial måde at spare på uddelingen af penge ikke sandt?

Nå, al tænken lagt til side, jeg er nu ved at være klar til julens strabadser. Jeg har købt alle julegaverne der skal købes, jeg har en lang række måltider foran mig og jeg har allerede taget 2.5 kilo på her i julemåneden! Heldigvis ryger de næsten lige så hurtigt af igen når min hverdag vender tilbage med ordenligt mad, mindre slik og motion i form af de daglige gåture med min lille Choko mus og løbeturene.

IMG_2392

Imorgen skal jeg til julefrokost med min kærestes familie, i overmorgen er der juleaften, d. 25. skal jeg til julefrokost med min mors side af familien hvor vi bliver 34 mennesker og 4 hunde. D. 26. er der så julefrokost med min fars side af familien hvor vi nok bliver omkring 12 personer og 2-4 hunde! Så der kommer rigtig til at stoppes mad i denne uge!

Selvom ædegilderne endnu ikke er igang glæder jeg mig faktisk til at se kiloene blive smidt igen! haha. Men hvorfor overhovedet spise så meget hen over julen? Det skal jeg sige dig. Fordi det ikke er hvad man spiser mellem jul og nytår der har betydning, men hvad man spiser imellem nytår og jul! I sidste uge blev min mor lidt små sur over at jeg guffede slik i lange baner, og der måtte jeg altså lige minde hende om at jeg har tabt mig 5 kg i år og at jeg lever en hverdag med motion og forholdsvis sund mad, så hvad jeg spiser mellem jul og nytår er noget jeg selv bestemmer og at hun ingen ret har til at give mig dårlig samvittighed for at slå mig løs en gang imellem.

IMG_2454

Når det så er sagt så er jeg nok også lidt en spade at smide rundt med min vægt på den måde nu hvor det har taget mig så lang tid at tabe mig de 5 kg og nu har jeg taget halvdelen på igen i løbet af en måned. Men jeg ved også at når den seje kamp for at smide dem først er vundet er den nem at tage igen. På den måde er min krop lidt spøjs.

Skærmbillede 2014-12-22 kl. 8.30.49 PM

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Velkommen til Bessie